Mine produkter
Hjælp

Hvad kan du bruge vores Hotline til?

af Thor Lundehoj

Har du været i tvivl om, hvad du kan bruge vores hotline til, og hvad du ikke kan bruge den til? - Så er du ikke alene. Mit team har det seneste halve år oplevet, at flere ringer ind med ønsket, om at vi yder konsulentassistance i systemet - men det får du ikke gennem vores hotline. Til gengæld får du meget andet! 

 

Mit team sidder klar på telefonerne hver dag for at rådgive og vejlede dig i den daglige brug af vores løsninger. Et godt udgangspunkt for, at du kan få mest muligt ud af vores hotline, er, at du ved, hvad du kan få hjælp til.

 

Det får du fra os via vores Hotline
Når du ringer til vores Hotline, får du:

  • Råd og vejledning til brugen af systemerne
  • Generel og kundespecifik vejledning
  • Eller hjælp til selvhjælp

Mange ønsker vores rådgivning og vejledning - og det er også det, vi er sat i verden for. Men noget, der gør det nemmere for os at hjælpe dig, er, hvis du har forberedt dine spørgsmål på forhånd.

 

(Fun fact: Opkald, hvor kunden er forberedt i forhold til medarbejdernummer, en præcision af problemstilling og eksempler, tager i gennemsnit 5 minutter. Opkald, hvor kunden ikke er forberedt tager derimod omtrent 10 minutter).

 

Brug for vi tager over? Så tilbyder vi assistance 

Udførende hjælp i systemerne er noget andet end råd og vejledning via vores Hotline. Her kan du til gengæld altid benytte dig af vores konsulentassistance, hvis I for eksempel er i en periode med travlhed, sygdom eller ferie. Konsulentassistance bestiller du her →

 

Konsulentassistance kan f.eks. bruges til: 

  • Opsætning/ændring af kontoplan 
  • Afstemning E-indkomst 
  • Opsætning af resultattabel 
  • Oprettelse af ny medarbejder
  • Opsætning af lønarter i Visma HR

Her får du også rådgivning og vejledning

Udover at mit team sidder klar på telefonerne, så giver vi også rådgivning og vejledning:

  • På Visma Community gennem artikler og vejledninger
  • I vores chat på Community, hvor vi besvarer dine ad.hoc spørgsmål
  • I nyhedsbrevet, Visma Update, hvor vi deler ud af relevante tips & tricks

Derudover er Community et oplagt medie til, at du kan interagere med andre Visma brugere, spare og dele ud af erfaringer omkring arbejdet med løn og HR.

 

Er du ny lønbogholder?

 

 

Mange hilsner fra

Mette Skoubo Simonsen,
Customer Care Team Manager

9 Kommentarer
Birgitte Petersen
CONTRIBUTOR ***
af Birgitte Petersen

Det er fint, jeg forsøger altid at være forberedt, men det er ret vanskeligt at huske sit helt aktuelle problem - når man sidder og venter i flere timer og nogen gange dage. Så blive man nødt til at sætte sig ind i sagen igen, og det kan tage tid. 

 

Jeg oplever, at chatrobotten ikke kan give mig svar på mine spørgsmål og så har jeg spildt en masse unødvendig tid på kommunikation.

 

Jeg oplever at når jeg ringer - så er det fordi der er fejl i systemet - jeg får en oplevelse af, at problemerne ikke bliver løst.

 

Jeg oplever, at der er rigtig mange problemer med efterreguleringen - som hotline, heller ikke kan forklare - hvorfor den gør som den gør. Det er vigtigt for mig, at jeg kan stole på systemet, og at jeg ikke skal sidde og kontrollere systemet.

 

 

Jeg oplever, at jeg ikke får konkret svar på mine spørgsmål, når jeg skriver til jeg i din dialog med os. 

Jeg oplever, at der er for lange svartider, når jeg skriver i din dialog med os. Og når, hvis jeg så får et svar - er det ikke svar, som løser problemet. 

 

Anonymous
Ikke relevant
af Anonymous

Når jeg sidder med en fejl, søger jeg i vejledninger. Jeg har helt enkelt bare ikke tid til at sidde og gennemlæse tråde, søge i nyhedsbreve eller søge i øst og vest for at se om der er hjælp at hente. Hvis vejledningen ikke er uddybende nok og kan hjælpe mig af med problemet, kontakter jeg hotline. Der kommer rigtig meget nyttig kommunikation fra jer.  Men det er ofte spredt og uoverskueligt at lede rundt i, når man er tidspresset og sidder med en fejl. Bl.a. fordi det ligger forskellige steder. Og man kan altså ikke huske alt, man har læst og hvor - måske for flere uger siden.

Foreslår, at I opdaterer jeres vejledninger, så de bliver ajourført med ofte stillede spørgsmål (hotline må have guld at dele ud af her) samt jeres opdateringer/tilføjelser/nyhedsinformationer til emnet. Beskriv også gerne de fejl, man kan tænkes at møde og evt. en mulig løsning. Tænker, at det måske kunne spare hotline for en del henvendelser.

 

Jeg savner, at I centrerer hjælpen, så jeg kun har én uddybende værktøjskasse at åbne, når jeg sidder med et problem. Hvis hjælpen ikke findes i værktøjskassen, hedder det hotline. 

 

Elisabeth Mortensen
CONTRIBUTOR ***
af Elisabeth Mortensen

Hvor er det godt og præcist ramt Linna. Det er helt samme tanker, jeg har, når jeg leder og forsøger mig frem på egen hånd, fordi jeg har opgivet at kontakte hotline. 

Ovenstående ville også være at møde os som kunder og drage nytte af den viden hotline besidder. 

Godt og konstruktivt input. 

 

Stor ros herfra. 

af Mette Simonsen

Hej @Birgitte Petersen

 

Er da ærgerlig over at læse, at du sidder inde med flere frustrationer til vores rådgivning, som vi ellers i høj grad fokuserer på at give alle vores kunder.

Da du berører mange områder, synes jeg, vi skal tales ved, så vi kan finde en god måde til, hvordan du på bedste vis får adgang til den rådgivning, vi giver.

 

Jeg sender dig lige en mail, så vi kan aftale et tidspunkt, hvis du ønsker samtalen.


Mange hilsner
Mette Skoubo Simonsen
Team Manager, Customer Care

af Mette Simonsen

Hej @Anonymous

 

Tak for din anerkendelse af den viden og vejledning, vi i høj grad arbejder på at dele ud af. I lige så høj grad tak for din konstruktive feedback omkring at gøre vores materialer lettere at søge frem. Det er noteret og er noget, vi vil arbejde på.


Mange hilsner
Mette Skoubo Simonsen
Team Manager, Customer Care

Hilde 1234
CHAMPION *
af Hilde 1234

Hej

I min optik, betyder brug af hotline, et akut problem.  Hvis man står med et akut problem op til en lønkørsel er det umulig at komme igennem til hotline, det kan tage flere dage og det vil sige at man bliver nødsaget til at lave sin lønkørsel måske vel vidende at der er en fejl i systemet ellers så overskrider man sin afleveringsfrist.

Hvis hotline skal tage sig af "systemfejl" noget som de aligevel sender videre til teknikerne, så må det være et andet sted som man kan henvende sig ved et akut problem, hvis  det er noget, der for eksempel hindrer at man kan afvikle sin lønkørsel.

Tror de fleste af os der arbejder med lønsystemet er ret træt af at vente på hot-line og forsøger næsten altid selv at finde en løsning i jeres vejledninger m.m, uden at finde løsningen da det er meget svært at finde rundt i.

 

mvh

Hilde

 

 

id19384
CHAMPION ***
af id19384

Enig i at vejledningerne ligger som kastet ind med en skovl!

Har mere end 1 gang oplevet at have fundet løsningen, så viser det sig at der ligger en nyere version et andet (for mig ulogisk) sted. Og hvor er det træls at bruge mega meget tid på at lede, vente på hotline for at få at vide at det ligger et andet sted!

Chatbotten, har jeg ikke haft den store glæde af, fordi problemet ikke altid kan skrives så simpelt at den forstår det.

 At oprette en sag er bestemt ikke til haste problemer, der kan gå flere måneder inden der kommet et svar. Når det så "blot" er et svar der stiller yderligere spørgsmål - så er det op ad bakke.

Jeg har lige nu en sag fra 4/5, hvor systemet beregner forkerte timesatser. Har jo så selvfølgelig også haft dette problem i maj kørslen -så nu har jeg oprettet 2 nye sager af samme karakter.

Desværre gør alt dette at jeg mister tilliden til systemet, for man skal virkelig have den store lup fremme

af Anne Robertsen

Vi tilstræber at vejledninger kun ligger et sted på Community - under fanen "Vejledninger" til det pågældende produkt.

Hvis du ønsker at søge mere specifikt kan du med fordel bruge søge feltet i den blå "bar"

 

Timesatser bliver generelt ikke vedligholdt af Visma, satserne er kundetilpasset.

Hvis du oplyser dit kundeforholdsnummer og dit telefon nummer vil du blive kontaktet.

id19384
CHAMPION ***
af id19384

@Anne Robertsen mht. satser så ved jeg godt det ikke vedligeholdes af Visma!

Nu sker der blot det, at timelønnen fordobles ifm. lønkørsel på enkelte medarbejdere. Jeg har talt med hotline og der er oprettet en sag den vej,  sagen er fra 4/5. kundeforhold 1328.