Mine produkter
Hjælp

Opfølgning på lønafvikling i juni og gode råd til juli

af B_V_

Vi har i dag udsendt nedenstående information via mail. Har du ikke modtaget en mail fra os, så anbefaler vi, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev for kunder 'Visma Update' her

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Undskyld!

I forbindelse med lønkørsler for juni måned har du desværre kunnet opleve svingende og til tider ekstremt lange svartider i Visma Løn. Vi er meget kede af den oplevelse og de problemer, det evt. har medført for dig.
 
Årsagen til den langsomme og ustabile drift skyldes, at der - trods omfattende tests - opstod uventede problemer med serverkapaciteten hos en af vores nye underleverandører.
 
Fortsat optimering af Visma Løn
Vi forsikrer dig, at vi sammen med underleverandøren fortsat er fuldt fokuserede på at løse serverproblemet, så vi ikke ender i samme situation med lønkørslen for juli måned. 
 
Vores mål er naturligvis, at vi får et Visma Løn, der både kører på en fremtidssikret løsning og opleves hurtigere samt mere stabilt. 
 
Det kræver, at vi fortsat tilpasser systemerne i flere servicevinduer henover juli. Derfor kan du de næste måneder stadig opleve udsving i hastigheden i Visma Løn. 
 
Gode råd til lønkørsler i juli
Vi anbefaler, du følger vores gode råd til lønkørsler her i ferieperioden: 
  • Kom i gang i god tid med dine jobs - gerne 1-2 dage før normalt hvis muligt. Du kan evt. bruge vores overblik over releases mv. til din planlægning.
  • Vælg gerne dine jobs med omtanke
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du oplever funktioner i Visma Løn, som ikke opfører sig, som de plejer. Ring endelig til os på tlf. 88 97 97 00, så kan vi guide dig og kigge på problemet. 
1 Kommentar