Mine produkter
Hjælp
Sara Frederiksen
CHAMPION **

Udvidelse af påmindelser på specielle oplysninger

Status: Overleveret til brugerpanelet

Vi har nogle ønsker til påmindelser om specielle oplysninger:

1. Det kunne være godt at udvide det, således at man kan vælge at få tilsendt en mail idet en Speciel oplysning bliver oprettet. Lige nu kan vi vælge at få den tilsendt et bestemt antal dage før den udløber.

2. Gøre sådan at man kan vælge at få påmindelse lige meget hvilken værdi oplysningen har. Så altså en mulighed for at vælge "Alle" i værdi

3. Mulighed for at afgrænse på arbejdsgiver, så vi kan vælge hvilken arbejdsgiver vi vil have sat påmindelser på til, og fx en bestemt mail til hver af de forskellige arbejdsgivere vi har.

 

Vi bruger Specielle oplysninger som kommunikation mellem HR og LØN om hvad der skal ske i fremtiden på en medarbejder. Det kunne fx være en fratrædelse, lønregulering m.v. Da det kun er LØN der må indtaste data der har indvirkning på lønkørslen, er det et rigtig godt redskab for os. Men desværre, skal HR sidde og skrive mails til os hver gang noget bliver lagt ind, så vi også er orienteret om at det sker, når det er besluttet og ikke kun, når vi går i gang med at køre lønnen for den måned det bliver aktuelt.

1 Kommentar
af Thor Lundehoj
Status changed to: Status: Overleveret til brugerpanelet

Hej @Sara Frederiksen 

 

Vi er fortsat meget glade for din ide til Visma Løn HR, og derfor har vi givet den videre til vores brugerpanel. 

 

Efter mange lange overvejelser har vi i Visma Enterprise besluttet at lukke ned for Idebanken. Dette betyder dog ikke at din ide eller fremtidige ideer ikke værdsættes eller tages med i betragtningen, når vi skal udvikle nye tilføjelser til vores produkter.

 

Du kan læse mere om lukningen af idebanken og Brugerpanelet her.

 

Vi har til gengæld oprettet brugerpanelet, for et par år siden, som har løbet sideløbende med idebanken. Denne fremgangsmåde har i denne tid vist sig langt mere frugtbar, og vi vil derfor fremadrettet lægge alle vores kræfter i brugerpanelet frem for idebanken. 

 

De eksisterende indlæg er blevet overleveret til brugerpanelet, som vil arbejde videre med dem. Derfor er det ikke længere muligt at oprette nye indlæg i idébanken. Med lukningen af idebanken vil kommentarsporet også blive lukket, og det er derfor ikke muligt at besvare denne besked. Men du skal være velkommen til at kontakte os på denne mail: community.enterprise@visma.com

 

Læs mere om brugerpanelet her. 

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.