Mine produkter
Hjælp

Få en god lønkørsel, mens du er på ferie

af CharlotteS

Lønopgaven holder ikke ferie, selvom det er ferietid. Du har nok allerede planlagt, at en kollega eller en vikar kan tage over på opgaven - men kunne du bruge et par gode fif til overleveringen?

 

Brugeradgang til sommerferievikar

 

Visma Løn

For at din vikar kan lave lønnen, skal han/hun først have adgang til Visma Løn og loginmodulet. Det er brugeradministratoren i jeres virksomhed, der kan oprette nye brugere. Her oprettes en ny bruger i Visma Løn >

 

 

Visma HR

For at få adgang til Visma HR skal en ny bruger først oprettes i loginmodulet, og herefter skal brugeren tildeles de rettigheder, der er brug for direkte i Visma HR.

Sådan oprettes en ny bruger i Visma HR >

 

 

Husk godkendelse af både løn og afregning

Det er vigtigt, at den person, der overtager lønopgaven i din ferie, husker, at når al løn er registreret, så er der yderligere to steps, før lønnen kommer til udbetaling hos medarbejderne:

 

  1. For det første skal selve lønnen godkendes. Gå ind under menupunktet ’Lønadministration’ og herunder ’Tilbagefør/godkend’. Vælg først ’Vis alle’ og derefter vælg, om alle skal godkendes, eller om alle skal afvises.

  2. For det andet skal afregningen godkendes. Hvis det ikke sker, bliver nettolønnen ikke overført til medarbejderne. Gå ind under menupunktet ’Lønadministration’ og herunder ’Overførsel’. Her finder du punktet ’Godkend afregning’. Datostempel for godkend afregning kommer først på fire dage før disp. dato.

Se vejledningen ’Lønkørsel i Visma Løn’ >



Er der noget, vi kan gøre for dig?

Hvis der er noget, du er i tvivl om, så vil vi gerne hjælpe. Du er meget velkommen til både at kontakte os > 

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.