Mine produkter
Hjælp

Værktøjer der kan gøre dine arbejdsprocesser lettere

af CharlotteS (Opdateret ‎15-06-2022 14:12 af CharlotteS VISMA )

Er du gået glip af de adventsgaver, der blev frigivet i december, som kan benyttes hele året? Så finder du dem samlet i denne artikel.

SplitStamkort - din hjælp til et mere overskueligt stamkort i Excel

Når der hentes stamkort fra Visma Løn til Excel, 

Settings - green.jpg

kan outputtet af data føles lidt overvældende. Med makrofilen SplitStamkort slipper du for at splitte data ud manuelt i kolonner/underark - filen gør det for dig. Når du har installeret filen, vil du få en ny knap i værktøjslinjen i Excel. Det kræver kun et enkelt klik, når du benytter den i Excel til at splitte stamkort. Nederst i artiklen finder du en vejledning til installering af SplitStamkort og filen hentes her (bemærk, at filen downloader automatisk ved klik på linket).

 

Opdatering: Nu kan en opdateret version af samme makrofil også hjælpe dig med at hente nyeste informationer på medarbejderne fra CPR-registeret til Visma Løn. Læs hvordan i artiklen her >

 

Samlet ferieliste - få samlet flere rapporter til én enkelt

Skal der styr på ferieregnskabet, kan du bruge dette værktøj til at danne dig et overblik over medarbejdernes tilgode saldi. Værktøjet er udviklet i Excel 2013, men vil givetvis fungere i senere versioner. Vedlagt i artiklen finder du en vejledning til installering og brug. Filen til installering kan hentes her (bemærk, at filen downloader automatisk ved klik på linket).

 

Opdatering: Filen er blevet opdateret, så du kan vælge hvilke ferieår, der skal vises i rapporten. Det vil sige, at det nu er muligt at få vist to kolonner med henholdsvis ferie fra det gamle og det nye ferieår. 

 

Skabelon og guide til aftale om ferie på forskud

Som følge af den nye ferielov kan arbejdsgivere fra den 1. september 2020 lovligt indgå en aftale med sine medarbejdere om, at de kan afholde dele af deres ferie allerede før, at medarbejderne har optjent den. Det kræver dog to ting:

  1. En dokumenteret aftale
  2. Mulighed for ferieoptjening i indeværende ferieår

Vi har lavet en guide til dig, der gør dig klogere på reglerne omkring ferie på forskud. I guiden finder du også en skabelon, som er lige til at printe og anvende, hvis I skal indgå aftaler om ferie på forskud i din organisation.

 

 

Teknisk support

Vær opmærksom på, at det desværre ikke er muligt for os at hjælpe med teknisk support iht. de to makrofiler. Vi prioriterer i højere grad, at I kan få fat på os, når det drejer sig om lønbehandling. Derfor beder vi jer om at tage fat i din egen IT-afdeling, eller en Excel-kyndig kollega, hvis du har problemer med at komme i gang.

2 Kommentarer
Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.