annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 
Mine områder

Log på eller tilmeld dig som ny bruger

for automatisk at få relevante områder

Vi undskylder og arbejder fortsat på at forbedre Visma HR

af Brina Vinge (Opdateret ‎15-10-2020 07:40 af Brina Vinge VISMA )

Har du ikke læst vores brev, kan du læse teksten her:

 

Oplevelsen i Visma HR den seneste måned kan have været frustrerende for dig og dine kolleger. Dette primært grundet meget nyt i systemet kombineret med fejl knyttet til både Visma HR og den nye My Visma app. Det beklager vi dybt.

Udfordringerne skyldes blandt andet, at Visma HR har fået mange opdateringer i forbindelse med ny ferielov. Samtidig ønskede vi at forbedre brugeroplevelsen i Visma HR via ny funktionalitet og en flottere og bedre brugergrænseflade. Desværre har det vist sig, at vores tilpasninger har været mangelfulde og i nogle tilfælde også fejlbehæftede. Derfor har der den seneste måned været en række udfordringer med især visning af saldi. Det har vi kommunikeret om løbende i denne artikel

 

Vi er frygtelig kede af det
Vi er klar over, at de fejl, der har været med visning af saldi, har skabt utryghed hos dig og de kolleger, der har adgang til Visma HR. Vi kan berolige dig med, at løndata er korrekte i Visma Løn, men det er selvfølgelig en ringe trøst. Hvis du vil have et samlet overblik over rettelser og udeståender, anbefaler vi ovennævnte artikel

 

Vi kan desværre konstatere, at vores seneste rettelser ikke har medført den ønskede forbedring ved brugen af systemet, men i stedet givet nye udfordringer med periodevise fejl og manglende adgang til systemet. Udfordringer, som vi er klar over besværliggør jeres håndtering af medarbejdernes registreringer og mangel på samme. Vi er kede af de frustrationer, vores fejl har givet dig og din organisation.

 

Særligt beklager vi de begrænsninger, I har oplevet i forbindelse med realtidsvisning og timebank, der har været ramt af beklagelige fejl. Vi er klar over, I her har måttet udvise stor tålmodighed med systemet og med os, og vi takker for jeres fleksibilitet og imødekommenhed. Her kan du se, hvordan vi kan afhjælpe nogle af de udfordringer, I har med den ændrede funktionalitet.

 

Vi kan konstatere, at vores seneste rettelser ikke har medført den ønskede forbedring i performance, men medført nye udfordringer med periodevise fejl og manglende adgang til systemet. Udfordringer, som vi er klar over besværliggør jeres håndtering af medarbejdernes registreringer og mangel på samme. Vi er kede af de frustrationer vores fejl har givet dig og din organisation. 

 

Løsning til Realtidsvisning

Mange af jer benyttede realtidsvisning både til intern kontrol og af medarbejdere til eget overblik. At vi forenklede visning af timebank og saldi på fravær har givet jer ekstra udfordringer. Vi arbejder på en løsning, der imødeser nogle af jeres behov for yderligere indblik i data. Indtil da har I muligheden for at skifte mellem den gamle realtidsvisning og den nye visning af saldi, for på den måde manuelt at afstemme saldi. Bemærk, at ‘Ferie’ ikke bliver vist i Realtidssaldi. Feriesaldo ses i den nye cirkel under ‘Til gode’.

 

Vi optimerer løbende

Vi arbejder hårdt på både at rette de fejl, der er opstået og samtidig forbedre oplevelsen både via brugergrænsefladen og systemets performance. Det betyder også, at du fremover vil opleve færre, men bedre releases på Visma HR. Vores fokus er på at teste rettelser solidt, inden vi releaser, så vi minimerer risikoen for yderligere fejl.

 

Af kommende releases kan nævnes:

 

My Visma App: 

  • Generelle forbedringer i forbindelse med registreringer
  • Registrering af løndele, som fx overtid
  • Godkendelsefunktion for ledere i appen 
  • Og meget andet...



Visma HR:

  • Generelle rettelser til skærmbillede for fraværsregistrering (undgå manuel opdatering af skærmbillede, fejl ved sletning af fravær etc)
  • Minimum og maximum værdier på eks. afspadseringssaldi og timebank
  • Umiddelbar inklusion af beregning på overtid i saldi
  • Forbedring af performance i skærmbilledet til ledere 
  • Forbedring af rapporter til ledere 

 

Vi er i dialog med en række kunder om, hvordan vi bedst optimerer Visma HR, og Visma HR vil fremover beriges med de funktionaliteter, vi i fællesskab erfarer vil skabe størst værdi for jer. 

 

Husk, der findes guides, tips, vejledninger og webinarer til fri afbenyttelse på Community. Det er også her, vi vil dele information om kommende optimeringer af Visma HR.