Mine produkter
Hjælp

Ferietillæg: Det er snart tid til udbetaling

af CharlotteS (Opdateret ‎20-04-2023 15:08 af CharlotteS VISMA )

Medarbejdere, der holder ferie med løn, har ifølge ferieloven krav på at få udbetalt 1 % af den ferieberettigede løn i ferieåret. Vælger virksomheder ikke at udbetale ferietillægget sammen med den afholdte ferie, skal virksomheden - til forskel fra den gamle ferielov - udbetale ferietillægget to gange årligt.

 

To årlige udbetalinger af ferietillæg

Vælger I som virksomhed ikke at udbetale ferietillægget, når medarbejderen holder ferie, så skal I være opmærksomme på de to årlige udbetalinger:

 

  • Første udbetaling kommer med lønnen for maj-måned, som dækker over ferietillæg fra perioden 1. september til 31. maj.

  • Anden udbetaling kommer med lønnen for august-måned, som dækker over ferietillæg fra perioden fra 1. juni til 31. august.

 

Hvorfor er den ene udbetaling større end den anden?

Den første udbetaling er størst af den årsag, at den lægger op til sommerferieperioden, hvor størstedelen af alle danskere bruger flest af deres feriedage.

 

Hvad skal du gøre i Visma Løn?

Lønsystemet udbetaler automatisk det lovpligtige ferietillæg på 1 % med maj- og august-lønnen, og du skal derfor ikke selv gøre noget i Visma Løn. Det kører automatisk, så jeres medarbejdere får det korrekte ferietillæg til begge udbetalinger.

 

Hvad med udbetaling af ekstra ferietillæg?

Udbetaler din virksomhed ferietillæg udover 1 %? Så vil det også automatisk blive udbetalt.

 

Plejer du derimod at udbetale det ekstra ferietillæg én gang om året, eller har jeres virksomhed en overenskomst, der angiver en anden udbetalingsmåned, så skal du aktivt gøre noget i Visma Løn, for at det ekstra ferietillæg bliver udbetalt i den rigtige måned. Se hvordan i ferievejledningen >

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.