Som følge af COVID-19 har regeringen vedtaget en række hjælpepakker, der kan reducere presset på danske virksomheders likviditet. Blandt de nye love er muligheden for udsættelse af A-skat og AM-bidrag.
Betalingsfristerne forlænges for 3 månedlige rater (betalinger for april, maj og juni) med 4 måneder.
Ændringen vedr. AM-bidrag og A-skat får første gang virkning for store virksomheders betalingsfrist fra den 30. april 2020 og for små og mellemstore virksomheders betalingsfrist den 11. maj 2020.
BEMÆRK!!
I skal selv beslutte, om I ønsker at gøre brug af denne mulighed. Hvis I ønsker udsættelse, skal der ske rettelse i lønsystemet INDEN gennemførelse af den lønkørsel, som udsættelsen vedrører. Det vil IKKE være muligt at oprette udsættelsen med tilbagevirkende kraft.
Hvis du selv ønsker at foretage rettelserne i lønsystemet, har vi udarbejdet en vejledning, som I kan benytte. Du finder den her.
Er du outsourcingkunde?
Hvis du har valgt at outsource din løn til Visma, kan du ikke selv tilpasse datoerne for betaling af A-skat og AM-bidrag. Vi beder dig, derfor om at benytte linket i den blå boks ovenfor.