Mine produkter
Hjælp

Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag

af CharlotteS (Opdateret ‎01-06-2023 11:32 af CharlotteS VISMA )

*Artiklen er præciseret d. 1. juni kl. 9.00, så det fremgår tydeligere, at ordningen er frivillig*

Det er besluttet at give mulighed for at udskyde betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag i juni, juli og august 2023 i henholdsvis 3,5 og 6 måneder. Den frivillige udskydelse er aftalt af regeringen og et bredt politisk flertal som en del af en ny inflationshjælpepakke.

 

De ændrede betalingsfrister

Ønsker virksomheder at benytte de udskudte betalingsfrister, vil det påvirke små og mellemstore virksomheders betalingsfrist den 10. juli og 10. august. For store virksomheder vil det påvirke betalingsfristerne den 31. juli og 31. august.

 

Små og mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Rate Gældende regler Udskudt frist Rate Gældende regler Udskudt frist
Juni 10. juli 31. oktober Juli 31. juli 10. november
Juli 10. august 12. februar 2024 August 31. august 29. februar 2024

 

Sådan benytter I de udskudte betalingsfrister

Ønsker din virksomhed at udnytte de udskudte betalingsfrister, skal du ændre datoen for betaling af A-skat og AM-bidrag i Visma Løn inden, du kører din lønkørsel for juni-måned.

 

Hvis I som virksomhed ønsker at indbetale til de normale frister, kan I fortsat gøre dette, og der skal ikke ændres afregningsdatoer i Visma Løn.

 

Har du brug for hjælp til at foretage ændringerne i lønsystemet, kan du altid kontakte os via hotline på 8897 9700.

Ønsker du selv at foretage rettelserne i lønsystemet, kan du følge denne vejledning >

 

Bemærk: Udskydelsen af betalingfristerne for A-skat og AM-bidrag omfatter ikke selve indberetningen til eIndkomst - den skal ske efter de normale frister.

8 Kommentarer
AIP
CONTRIBUTOR **
af AIP

Hej

 

Hvis man ikke ønsker at udsætte betalingen, kan det så lade sig gøre ?

 

mly
CONTRIBUTOR ***
af mly
AIP
CONTRIBUTOR **
af AIP

Tak 🙂

CharlotteS
VISMA
af CharlotteS

Hej @AIP  


Det er frivilligt, om man ønsker at udskyde betalingsfristerne, som er beskrevet i artiklen. Ønsker din virksomhed ikke at udskyde betalingsfristerne, skal I ikke foretage jer noget - men blot gøre som I plejer 😊

Vi har nu præciseret artiklen, så det fremgår tydeligere, at ordningen er frivillig. 

De bedste hilsner
Charlotte

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Hvordan informeres SKAT, hvis man ønsker at udskyde betalingen?
Eller er det hvis man ikke ønsker at udskyde betalingen de skal have besked?

af Anja Bogaerdt

Hej LGHansen

 

SKAT skal ikke informeres om, hvad I vælger at gøre.

Men hvis jeres virksomhed vælger at udskyde betalingen af A-skat og AM-bidrag skal afregningsdatoerne i Visma Løn ændres jf. vejledningen.

 

Mvh. Anja Bogaerdt

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Tak for svar.

Spændende. Jeg tænker det må give en masse rod på skattekontoen.

/Lene

AKHjort
CONTRIBUTOR **
af AKHjort

Hvorfor skal man ændre datoen inden juni lønkørsel, når store virksomheder først får udsat skat fra juli lønkørsel?

 

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.