Mine produkter
Hjælp

Ny indberetningspligt af TIN fra 1. januar 2024

af CharlotteS (Opdateret ‎04-01-2024 14:42 af Helle Valso VISMA )

Fra 1. januar 2024 bliver det lovpligtigt at indberette skatteregistreringsnummeret TIN (Tax Identification Number) til eIndkomst. Indberetning af TIN er et krav for lønperioder, hvor slutdatoen er 1. januar 2024 og frem - det inkluderer dermed også januar-lønnen for forudlønnede. 

 

TIN er udelukkende relevant for medarbejdere, der aflønnes i Danmark men har bopæl uden for Danmark. TIN bliver administreret af bopælslandet og tildelt medarbejderen. Derefter skal medarbejderen videregive nummeret til arbejdsgiveren, som skal indberette til eIndkomst. 

Indberetningen af TIN bliver implementeret i Visma Løn

For at imødekomme den nye forpligtelse til indberetning af TIN, vil der blive oprettet et nyt felt i Visma Løn, hvor du skal angive TIN på relevante medarbejdere. Feltet vil være tilgængeligt inden, du skal indberette TIN til eIndkomst for første gang. 

 

Så snart feltet er implementeret i Visma Løn, vil du kunne læse om det i vores release-dokumentation og få det præsenteret på vores release-webinarer. Det nye TIN-felt vil naturligvis også blive gennemgået på vores årsmøder, som du kan læse mere om her

 

Formatet på TIN kan du finde her

Forbered dig allerede nu

Det kan være udfordrende for medarbejderen at finde frem til sit TIN, og nogle lande kan også være længe om at udstede nummeret. Vi anbefaler derfor, at I som arbejdsgiver sørger for at indhente TIN fra medarbejderne i god tid, så I har oplysningerne klar, når de skal oprettes i Visma Løn fra januar-lønnen.

 

Tip: Har du brug for at guide medarbejdere i, hvordan de finder frem til deres TIN? Så besøg denne side fra Europa-Kommissionen, hvor det er muligt at downloade info om de forskellige landes administration af TIN og eksempler på, hvor man kan finde numrene. 

1 Kommentar
Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.