annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 
Mine områder

Log på eller tilmeld dig som ny bruger

for automatisk at få relevante områder

Nyt ferieår: Dét kommer i Visma Løn

af Isabella (Opdateret ‎16-07-2021 11:10 af Isabella VISMA )

 

Pr. 1. september går vi for første gang fra ét ferieår til et andet under den nye ferielov. 

 

 

optjening og afholdelse.JPG

 

 

Med den gamle ferielov var vi vant til, at afslutningen af et ferieår også betød, at en ferieafholdelsesperiode sluttede - men sådan er det ikke længere. For selvom vi snart går ind i et nyt ferieår, så varer ferieafholdelsesperioden til og med den 31. december. Det betyder også, at vi inden længe skal til at jonglere mellem ferie, der er optjent i ‘indeværende ferieår’ og i ‘tidligere ferieår’. Det er vigtigt at kunne for at sikre, at medarbejdere får afholdt ferie, der er optjent i perioden 01.09.2020 til 31.08.2021 og før, inden udgangen af i år. 

 

Her kommer Visma Løn til at understøtte jer i at skelne mellem ferie fra de forskellige ferieår.

 

 

Dét kommer i Visma Løn

Vi er godt i gang med at gøre Visma Løn klar til det nye ferieår, og vi ved, at du som bruger gerne vil være forberedt på det nye, du bliver mødt af. Derfor får du her et overblik over, hvordan Visma Løn overordnet kommer til at understøtte det nye ferieår:

 

Saldi på restferiedage/-timer flyttes ned på lønsedlen

  • Lige nu står saldi på restferiedage/timer på midten af lønsedlen. Men da flere kunder har efterspurgt, at disse saldi i stedet fremgår i bunden af lønsedlen, kommer det netop til at ske fra begyndelsen af det nye ferieår.

  • Dertil vil saldi blive inddelt i to felter: ‘Indeværende ferieår’ og ‘tidligere ferieår’. Opdelingen vil bl.a. gøre det nemmere for medarbejdere at se, hvor meget ferie fra ‘tidligere ferieår’, de skal have afholdt inden udgangen af en ferieafholdelsesperiode.

 

lønseddelbillede1..JPG lønseddelbillede2..JPG

 

 

Vær opmærksom på, at brugerdefinerede lønsedler forbliver uændret, og at ferie på forskud stadig vil fremgå på midten af lønsedlen. Ønsker I at fjerne ferie på forskud fra lønsedlen, skal du gøre det manuelt.

 

Nyt i rapporten ‘Ny Ferielov Ferieregnskab’ 

  • I rapporten ‘Ny Ferielov Ferieregnskab’ bliver feriesaldi inddelt på to linjer pr. medarbejder: ‘Ferieår 2020’ og ‘Ferieår 2021’.

    - ‘Ferieår 2020’ viser saldo på ferie, der er optjent i perioden 01.09.2020 til og med 31.08.2021.
    -  Ferieår 2021’ viser saldo på ferie, der er optjent i perioden 01.09.2021 til og med 31.08.2022.

    Opdelingen af feriesaldi medvirker til, at din virksomhed får et bedre overblik over, hvor meget ferie fra ‘tidligere ferieår’ jeres medarbejdere har tilgode, som enten skal afholdes eller udbetales. 

nyrapport1.JPG

 

 

  • Det bliver muligt at se tildelt ferie fra tidligere arbejdsgivere sidst i rapporten. Når ferie fra tidligere arbejdsgiver afholdes, trækker Visma Løn automatisk medarbejderen i løn, indtil der afholdes ferie, som er optjent i jeres virksomhed.


Vær opmærksom på, at ferietillæg, der er optjent i kalenderåret, fortsat vil fremgå af rapporten. Derudover kommer der ikke noget nyt i forhold til bogføring, og det vil derfor køre videre, som det plejer.

 

 

I får et uundværligt overblik

Sagt med andre ord, kører det meste i Visma Løn videre, som vi har været vant til, siden den nye ferielov trådte i kraft, og du skal derfor ikke gøre noget. 

Dog kommer der et par nye tilføjelser i starten af det nye ferie. De medvirker til, at det både bliver nemmere for dig, din virksomhed og kolleger at skelne mellem, hvor meget af ens ferie der er fra ‘tidligere ferieår’, og hvor meget der er fra ‘indeværende ferieår’. Et overblik, der næsten er uundværlig, når vi nu har fået en længere ferieafholdelsesperiode, der strækker sig over to ferieår, alt imens vi har samtidighedsferie. 

 

Information til dine kolleger

Da nyt på lønsedlen kan føre til spørgsmål fra dine kolleger, ved vi, det kan være rart for dig at have forberedt dem på forhånd. Derfor deler vi også nogle standard mails/breve med eksempler i midt august her på Community. På den måde bliver det nemt for dig at informere dine kolleger, inden de ser det nye på deres lønseddel. 

 

Hold dig opdateret

 

God fornøjelse!

 

 

5 Kommentarer
Sanne Deichmann
CONTRIBUTOR ***
af Sanne Deichmann (Opdateret ‎09-07-2021 11:18 af Helle Valso VISMA )

Kan man være så heldig, at feriefridage-saldoen fremover fremgår af lønsedlen (med et 0), hvis alle dage/timer er brugt, så saldo ikke bare forsvinder som nu?

 

De bedste og mest håbefulde hilsner

Sanne

HCH
CONTRIBUTOR ***
af HCH (Opdateret ‎09-07-2021 11:19 af Helle Valso VISMA )

Kære Isabella

 

Tak for info. Vil du ikke sørge for at der kommer mulighed for at downloade dokumentet til pdf?

 

Der kan kun printes til pdf. og så kommer "chat-robot" med ind og dækker tekst, og det er ikke hensigtsmæssigt.

 

På forhånd tak.

 

mvh

Hanne V Christensen

Helle Valso
VISMA
af Helle Valso

Hej Sanne

Nej desværre ikke, vi viser saldi forskelligt fra nul. Jeg opretter det som et ønske, men kan ikke sige om det bliver i mødet kommet ej heller hvornår. God sommer

Helle Valso
VISMA
af Helle Valso

Hej Hanne

Det kommer ikke i pdf. Men hvis du deltager på vores Mega ferielovskurser https://community.visma.com/t5/Kursus-i-Visma-Lon/Mega-ferielovskursus-Alt-du-skal-vide-om-FERIELOVE..., så får du noget materiale med hjem og det vil også kunne sendes til dig efter kurset i pdf. God sommer.

Susanne123
CHAMPION ***
af Susanne123

@HCH 

Hvis du trykker på de 3 prikker . . . næsten øverst til højre så kan du vælge "udskriftsvenlig side" det hjælper en del 🙂