Har I en medarbejder, der fratræder, skal ferietillægget udbetales enten samtidig med ferien afholdes eller ved fratrædelse. Dette kan du læse om i ferielovens § 18.
Har medarbejderen inden sin fratræden nået at afholde ferie efter den nye ferielov, men endnu ikke fået udbetalt ferietillægget, der svarer til de afholdte feriedage? Så skal arbejdsgiveren afregne ferietillægget svarende til de feriedage, som lønmodtageren har afholdt. Dette ferietillæg skal udbetales direkte til lønmodtageren.
For den ferie, som lønmodtageren ikke har holdt, skal arbejdsgiveren afregne feriegodtgørelse med 12,5 % til FerieKonto. Dette står i ferielovens § 16, stk. 4. Der skal ikke udbetales ferietillæg for den ferie, som lønmodtageren ikke har holdt endnu. Der er i beregningen af 12,5 % i feriegodtgørelse taget højde for ferietillægget på 1 %.
Eksempel på fratrædelse pr. 31. marts
Optjent i ferieåret 14,56 feriedage
Afholdt ferie i alt ultimo fratrædelsesmåned 10 feriedage
Restferie til Feriekonto (14,56 - 10 dage) 4,56 feriedage
Ferietillæg udbetales ifm. fratrædelse (14,56 -4,56) 10 feriedage
Ved udbetalingen af ferietillægget i forbindelse med fratrædelsen, kan du bruge en af følgende variable lønarter i Visma Løn:
- 4788 - Udbetaling Ferietillæg lovgrundlag – beløb
Anvendes til manuel udbetaling af ferietillæg opsparet af lovgrundlag.
(Optjent via stillingskategorilønart 4900)
- 4789 - Udbetaling Ferietillæg OK-grundlag – beløb
Anvendes til manuel udbetaling af ferietillæg opsparet af OK-grundlag.
(Optjent via stillingskategorilønart 4901)