Mine produkter
Hjælp

Værktøjer der kan gøre dine arbejdsprocesser lettere

af CharlotteS (Opdateret ‎28-10-2024 14:09 af Thor Lundehoj VISMA )

Denne artikel handler om vores Visma Løn Tools, der er en udvidelse til Microsoft Excel og muliggør videre arbejde med data fra Visma Løn. Det nyeste skud på stammen er “Læs Anmærkningsliste” der sammen med det, for nogle, velkendte “SplitStamkort” udgør Visma Løn Tools. Begge værktøjer kan du læse mere om i artiklen.

 

Nederst i artiklen finder du en vejledning til installation og brug af “Læs Anmærkningsliste” og “SplitStamkort”. Når værktøjerne er installerede, ligger de fast i menulinjen i Excel.

 

AnjaBogaerdt_0-1687520570395.png

 

 

Sådan fungerer “Læs Anmærkningsliste”

Det nyeste af vores Visma Løn Tools er “Læs Anmærkningsliste”. Det åbner den ellers ”låste” HTML-rapport i Microsoft Excel-format, så du lettere kan redigere og filtrere data. Værktøjet giver også mulighed for, at data kan dannes automatisk til Decentral Registrering.

 

Sådan fungerer “SplitStamkort”

SplitStamkort” er et værktøj, der giver dig et mere overskueligt stamkort i Excel. Du slipper for at splitte data op i kolonner og underark manuelt - filen gør det for dig. Derudover kan “SplitStamkort” også hente den nyeste information på medarbejderne fra CPR-registeret. Via decentral indlæsning bliver oplysningerne opdateret direkte i lønsystemet. 

 

Har du allerede “SplitStamkort” liggende på din computer, skal du blot erstatte den gamle fil med den nye for også at kunne benytte det nye værktøj. Med filen i denne artikel installeres både “SplitStamkort” og “Læs Anmærkningsliste” på én gang.

 

Opdatering: Nu kan en opdateret version af samme makrofil også hjælpe dig med at hente nyeste informationer på medarbejderne fra CPR-registeret til Visma Løn. 

Installering

For at installere værktøjerne skal du downloade denne fil. (Filen downloades automatisk ved klik på linket.) 

Bemærk at .XLAM-filen skal ikke åbnes, men blot downloades og gemmes et bestemt sted lokalt på maskinen. Alt dette står beskrevet i installations vejledningen, som også bør downloades eller udskrives.

 

Teknisk support

Vær opmærksom på, at vi ikke kan ikke tilbyde support i forbindelse med installation og brug af Visma Løn Tools. Tag gerne fat i din egen IT-afdeling, eller en Excel-kyndig kollega, hvis du har problemer med at komme i gang.

 

Samlet ferieliste - få samlet flere rapporter til én enkelt

Skal der styr på ferieregnskabet, kan du bruge dette værktøj til at danne dig et overblik over medarbejdernes tilgode saldi. Værktøjet er udviklet i Excel 2013, men vil givetvis fungere i senere versioner. Vedlagt i artiklen finder du en vejledning til installering og brug. Filen til installering kan hentes her.

 

Opdatering: Filen er blevet opdateret, så du kan vælge hvilke ferieår, der skal vises i rapporten. Det vil sige, at det nu er muligt at få vist to kolonner med henholdsvis ferie fra det gamle og det nye ferieår. 

 

Skabelon og guide til aftale om ferie på forskud

Som følge af den nye ferielov kan arbejdsgivere fra den 1. september 2020 lovligt indgå en aftale med sine medarbejdere om, at de kan afholde dele af deres ferie allerede før, at medarbejderne har optjent den. Det kræver dog to ting:

 

  1. En dokumenteret aftale
  2. Mulighed for ferieoptjening i indeværende ferieår

Vi har lavet en guide til dig, der gør dig klogere på reglerne omkring ferie på forskud. I guiden finder du også en skabelon, som er lige til at printe og anvende, hvis I skal indgå aftaler om ferie på forskud i din organisation.

 

26 Kommentarer
Anders K
CONTRIBUTOR ***
af Anders K

Hvorfor er den samlede ferieliste kun lavet til til at kunne udarbejdes hvis man har Visma HR? 

Helle Valso
VISMA
af Helle Valso

Hej Anders. Den samlet ferieliste er til alle kunder der bruger Visma Løn og har ikke noget med rapporter fra Visma HR at gøre :-). God dag og weekend.

Sara Frederiksen
CHAMPION **
af Sara Frederiksen

Vi har problemer med at bruge den samlede fletteliste. 

Den kommer op med en VBA fejl som siger "run-time error '1004': Method 'Range' of object'_Global' failed. 

 

Hvad gør vi forkert? 

 

 

af Per_Schonwandt

I forbindelse med den seneste release er der sket en lille ændring i rapporten Registrerede Fraværsoplysninger som betyder, at man kan få en "run-time error 1004", når man kører Samlet Ferieliste. 

Vi har opdateret programmet og man skal derfor downloade den nye version.   

Sara Frederiksen
CHAMPION **
af Sara Frederiksen

Ok, tak @Per_Schonwandt 

GitteMeyer
CHAMPION *
af GitteMeyer

Hej 

Mon det er muligt at sende mig filen vedr splitstamkort, uden at jeg skal downloade noget. jeg sidder på et fjernskrivebord og vores hoster lader mig ikke download sådanne filer m makroer 😞

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Hej, jeg har samme udfordring som Gitte Meyer. Kan ikke downloade pga fjernskrivebord/restriktioner. Hvis der er en løsning, så hører jeg gerne fra jer.

GitteMeyer
CHAMPION *
af GitteMeyer

Hej LGHansen

Prøv at ringe til mig 61940539

 

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Hej Gitte, Tak for tilbud. Jeg kommer til at se, at det kræver jeg henter en rapport fra Visma HR. Det har jeg ikke, så jeg må vente til Visma finder en bedre løsning. /Lene

af Thor Lundehoj

Hej med jer,

 

Vi har desværre ikke en løsning på ovenstående. Oftest skyldes udfordringen en striks IT opsætning i virksomheden. Her vil vi opfordre jer til at kontakte jeres IT afdeling, og bede dem om en løsning. I flere tilfælde vil de eventuelt kunne åbne for muligheden for at downloade disse filer, eller kunne give en løsning til hvordan en sådan udfordring skal løses. 

 

Vi vil desværre ikke kunne ændre i formaterne, uden at det vil påvirke filens format, og dermed dens indhold... 

I ønskes en rigtig god dag,

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Hej Thor,

 

Betyder det at I ikke længere arbejder på en samlet ferieoversigt - ny-ferie, gl-ferie og feriefridage - hvor saldiene passer og fratrådte medarbejdere ikke fremgår?

 

Det er håbløst at vi selv skal sidde og klippe klistre listerne sammen, eller installerer tilføjelsesprogrammer for selv at kunne finde frem til de rigtige tal. De burde kunne dannes af lønsystemet, da det er noget som alle har brug for hver måned.

 

af Anne Robertsen

Hej LGHansen

Alle kunder har adgang til rapporterne i My Visma/Visma HR, vi håber du kan finde en løsning omkring "fjernskrivebord"

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Så jeg læser det som i ikke længere arbejder på en samlet liste?

 

 

af Anne Robertsen

I forhold til gammel og ny ferie?

ChristinaS
CONTRIBUTOR ***
af ChristinaS

Når jeg kører denne liste efter september lønnen, så lægger den feriedagene sammen for det gamle og det nye ferieår, dvs. der står der er opsparet 27,08 feriedag. Hvilke kolonner skal bruges for at få disse adskilt? 

Schultz Christian
CONTRIBUTOR **
af Schultz Christian

Hej,

 

Lidt i forlængelse af ChristinaS. Er det muligt at der kan laves en opdatering af dette værktøj (samlet ferieliste), således vi kan få vist "rest feriedage lovdage" i 2 kolonner i stedet for at de summeres?

 

Pft.

LGHansen
CHAMPION ***
af LGHansen

Vil gerne tilslutte mig ønsket om de to kolonner.

 

 

 

af Anne Robertsen

Tak til jer alle for feedback, der er en opdatering på vej til jer - kommer i løbet af få dage:-)

CharlotteS
VISMA
af CharlotteS

Hej @ChristinaS@Schultz Christian og @LGHansen 

Værktøjet Samlet ferieliste er nu blevet opdateret, så I kan se ferie fra flere ferieår i rapporten. 

Tak for input til forbedring og god fornøjelse med den 😊

Mvh. Charlotte

HCH
CONTRIBUTOR ***
af HCH

Hej Visma.  Bedre sent end aldrig.... og forventningens glæde er størst, så jeg har kastet mig ud i at anvende jeres værktøj for samlet ferieliste. 😁

Læser denne tråd igennem, noterer mig at Helle Valsø skriver at denne rapport er brugbar for kunder med Visma LØN og har intet med Visma HR at gøre, og Anne Robertsen skriver efterfølgende at "Alle kunder har adgang til rapporterne i My Visma/Visma HR"  👍

Jeres vejledning oplyser, hvilke rapporter der skal anvendes og en væsentlig en er "Rapporten Ansættelse fra Visma HR (obligatorisk) ". Jeg prøver at logge på Visma HR (som vi ikke anvender) - men det fremgik jo at alle havde adgang. Jeg prøver alligevel at teste rapporten - men da HR rapporten mangler, så er det en lang næse til mig i stedet for at kunne anvende det værktøj, som jeg ikke er i tvivl om er brugbart.

 

Vil I ikke godt sikre en ensartet kommunikation i jeres vejledning i overskriften - eks. KUN relevant med VISMA HR, VISMA LØN etc. ?  

 

Beklager på forhånd, såfremt jeg har misforstået noget, eller har overset noget i jeres kommunikation.  

af Anja Bogaerdt

Hej HCH

 

Rapporten kan bruges af alle kunder med Visma Løn, og alle kunder har adgang til rapporterne i My Visma/Visma HR.

Hvis du imidlertid ikke kan få adgang til Visma HR og finde den nødvendige rapport, bedes du kontakte vores hotline eller oprette en sag, så de kan undersøge, hvorfor du ikke kan få adgang.

 

Jeg håber det lykkes, så du kan få glæde af rapporten 🙂

Brix
CHAMPION ***
af Brix

Kunne I opdatere med linket til Anmærkningslisten. Søger man på Anmærkningsliste eller Gratis værktøj, kommer der kun en vejledning op til hvordan man installerer den, men ikke et link til selve filen man skal bruge for at installere denne meget ønskede fil 😉

På forhånd tak -Brix

 

af Anja Bogaerdt

Hej Brix

 

Der var kommet en ny version af Visma Løn Tools, så det gamle link virkede ikke længere.

Det er nu opdateret så man kan downloade sidste nye version af filen 'Visma Løn Tool' under punktet 'Installering'.

 

God dag 🙂

Anja Bogaerdt

Christinna_AVK
CONTRIBUTOR ***
af Christinna_AVK

Hej

 

Er der en ny version af den samlede ferieliste, så man får 2024 med også?

 

Mvh Christinna

af Per_Schonwandt

Hej Christinna

 

For at få nye årstal med i rapporten skal du vælge de ønskede kolonner på ny og her angive 2024. 

Gamle kolonner med f.eks. 2022 tal kan slettes ved at dobbelt-klikke på dem.

 

Mvh. Per Schønwandt

mak
CONTRIBUTOR **
af mak

Hej, linket som skal downloades til brug af stamkort-split - er dødt. Kan det opdateres? Jeg kan kun se en guide til installation, men mangler ligesom filen, som skal hentes ned. Pft

 

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.