Mine områder

Sign in Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.
annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 

Vigtigt! - vi rydder op i data

(updated by Helle Valso VISMA ‎01-10-2019 13:07 )
Isabella Serritzlev

I henhold til bogføringsloven slettes der én gang årligt (1. kvartal) data som er ældre end 5 år + indeværende år.  Vi er i Visma Enterprise ved at nærme os den periode, hvor vi rydder op i vores kundedata. Det betyder, at jeres data, der er ældre end 5 år + indeværende år vil blive blive slettet senest den 1. maj 2019.

 


Hvis I vil have gemt data i en længere periode

Hvis I ønsker, at vi gemmer jeres data før denne periode, er dette stadig muligt. Det kræver blot, at I sender os en mail til businesssupport.dk@visma.com med jeres ønske inden den 8 marts 2019 . Såfremt vi ikke hører fra jer, slettes det gamle data senest den 1. Maj 2019.

 

Du bedes oplyse, hvor længe I ønsker data opbevaret udover standardperioden. Det vil sige, hvis I ønsker data opbevaret i 10 år, så skriver I +5 år. Husk også at oplyse jeres CVR-nummer og kontaktdata i mailen.

 

- Opbevaring af historiske data koster 500,- kr. ex. moms pr. måned. Prisen er uafhængig af mængden af data.

 


Hvilke data slettes?

 

I Visma Løn / Visma Løn Finans slettes følgende:

Medarbejderrelateret:

  • Data for alle løntransaktioner
  • Faste, variable og personlige lønarter (hvis slutdato er udfyldt)
  • IP-koder (hvis slutdato udfyldt)
  • Bogføringsdata
  • Fravær
  • Tælleværker ÅTD
  • Reg./konto nr.
  • Skattekort
  • Er medarbejderen fratrådt for mere end 5 år siden slettes yderligere telefon og medarbejderens ansættelsesforhold samt medarbejderoplysninger (undtagen hvis der har været ændringer på medarbejderen inden for de sidste 6 måneder, da det kan være en genansættelse).

Arbejdsgiverrelateret:

  • Rapportbestillinger
  • Tilmeldinger
  • ACF-indberetninger
  • Er arbejdsgiveren ophørt slettes afdeling og udbetalingssted.

 

I Visma HR slettes følgende:

  • For fratrådte medarbejderen slettes al relateret data efter 5 år + indeværende år
  • For IKKE fratrådte medarbejdere sletter vi ikke data i Visma HR. Men da mange af dataene bliver hentet fra Visma Løn, slettes disse automatisk i forbindelse med oprydningen i der (se beskrivelse om sletning af data i Visma Løn ovenfor).
  • HR-data, som KUN findes i Visma HR, slettes IKKE efter 5 år for medarbejdere, som stadig er ansat. Det betyder, at såfremt I ønsker disse slettet, så skal I selv gøre det.
  • Er arbejdsgiveren ophørt slettes afdeling og udbetalingssted
4 Kommentarer
CONTRIBUTOR *

skal vi altid sætte slutdato på personlige satser, faste lønoplysninger og IP oplysninger når vi fratræder en medarbejder for at de bliver slettet efter 5 år?

CONTRIBUTOR ***

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at sætte stopdato på medarbejderen og ikke alle lønelementer, ip-koder m.v. Hvis medarbejderen forsvinder i en slettekørsel, hvordan vil data så blive liggende???

CONTRIBUTOR *

Jeg er helt enig med Susanne, systemet bør selv sætte slutdato på de personlige satser og faste lønoplysninger  der er på en medarbejder der. fratrædes.

Når det drejer sig om medarbejdere fratrådt for mere end 5 år siden, slettes både faste og variable lønoplysninger og personlige satser, også selvom der ikke er sat slutdato på lønarten.

Men på medarbejdere der stadig har et aktivt ansættelsesforhold, slettes de kun hvis der er sat slutdato på lønarten, og de er ældre end 5 år + indeværende år.