Mine produkter
Hjælp

Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag

af CharlotteS (Opdateret ‎14-06-2023 10:15 af Karina Baisgaard VISMA )

Det er besluttet at give mulighed for at udskyde betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag i juni, juli og august 2023 i henholdsvis 3,5 og 6 måneder. Muligheden for udskydelse er aftalt af regeringen og et bredt politisk flertal som en del af en ny inflationshjælpepakke.

 

De ændrede betalingsfrister

Ændringen påvirker små og mellemstore virksomheders betalingsfrist den 10. juli og 10. august. For store virksomheder påvirker det betalingsfristen den 31. juli og 31. august. 

 

Små og mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Rate Gældende regler Udskudt frist Rate Gældende regler Udskudt frist
Juni 10. juli 31. oktober Juli 31. juli 10. november
Juli 10. august 12. februar 2024 August 31. august 29. februar 2024

 

Kontakt os, hvis I ønsker at udnytte de nye betalingsfrister

Ønsker din virksomhed at udnytte muligheden for at udskyde betalingsfrister, skal I blot give os besked inden, vi kører din lønkørsel i juni-måned.

Ændringen af fristerne koster kr. 700,00 pr. kundeforhold.

 

Hvis I som virksomhed ønsker at indbetale til de normale frister, kan I fortsat gøre dette.

 

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os via hotline på 8897 9710.

 

Bemærk: Udskydelsen af betalingfristerne for A-skat og AM-bidrag omfatter ikke selve indberetningen til eIndkomst - den skal ske efter de normale frister.