Fokus på kompetenceudvikling i Danmark

[#1]

Kompetencerne hos medarbejderne er noget helt centralt for virksomhederne. Det er netop derfor, at overenskomstparterne har valgt at opbygge fonde for at understøtte efteruddannelse og kompetenceudvikling, siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Steen Müntzberg.

Siden 2007 og 2008 har de fleste overenskomstområder haft kompetencefonde og uddannelsesfonde, som virksomhederne betaler ind til for hver arbejdstime, og hvor medarbejderne kan søge midler til at dygtiggøre sig. Fondene er bygget oven på det efteruddannelsessystem, som i forvejen kendetegner det danske arbejdsmarked.

- Danske virksomheder er i superligaen med hensyn til kompetenceudvikling af medarbejderne. Det er et parameter i fokus, fordi konkurrencevilkårene er benhårde i alle brancher, siger underdirektøren i DA.

Steen Müntzberg tilføjer, at kapaciteten på danske uddannelsesinstitutioner er så høj, at ingen behøver gå forgæves for at få den kompetenceudvikling, de efterspørger.

Behov for endnu flere kompetenceløft

Kompetencefondene bruges i varierende grad efter forskellige behov og konjunkturer, men alle fonde er i spil. En af de store fonde er Industriens Kompetenceudviklingsfond IKUF, som retter sig mod 230.000 ansatte.

Souschef i CO-Industri, som er lønmodtagernes forhandlingsorganisation, Peter Rimfort mener, at alle virksomheder bør have en politik for kompetenceudvikling af deres medarbejdere.

- Hvis virksomhederne vil være levedygtige på længere sigt, skal de have en tydelig uddannelsespolitik, siger han og fremhæver, at det på industriens område er de faglærte, som er mest aktive med at kompetenceudvikle sig i forhold til både ufaglærte og funktionærer.

- Vi kunne godt tænke os, at kompetencefonden blev brugt endnu mere. De fagforbund, vi dækker, opfordrer deres medlemmer til at øge deres værd på arbejdsmarkedet, eksempelvis ved at uddanne sig fra ufaglært til faglært eller ved at tage en kortere videregående uddannelse over nogle år, siger Peter Rimfort. Han mener, at behovet for kompetenceudvikling sagtens kan være større end IKUF’s knapt 17.000 bevillinger i 2013. 

Også et spørgsmål om muskler

Direktør Mette Vestergaard fra Mannaz, som udvikler ledere for store internationale virksomheder, er ikke i tvivl om, at danske virksomheder og deres medarbejdere er opmærksomme på betydningen af kompetenceudvikling.

- Kompetenceudvikling er en klar opgave og et stort ansvar for virksomhederne, hvis de vil noget strategisk med vækst, hvis de vil ud over landegrænser, eller overvejer nye forretningsområder. Også medarbejderne har et ansvar, for vi skal alle sammen udvikle os gennem hele livet.

Mette Vestergaard mener dog, at mange danske virksomheder halter bagefter, hvis man sammenligner lederudvikling med store internationale virksomheder, som er knivskarpe på, hvad de vil.

- Undersøgelser viser, at de bedste ledere skabes i virksomheder, der opererer på internationale markeder, er i konkurrence med andre og har en vis størrelse. Spørgsmålet er om de fleste danske virksomheder, som er små og mellemstore, har de samme muskler. Her mener jeg både styrke, erfaring og systematik til at arbejde med kravene til deres ledere i fremtiden.

Mette Vestergaard tilføjer, at globale virksomheder har mange fortrin, fordi deres ledere kan få impulser fra andre ledere og spejle sig i ledere i andre afdelinger over landegrænser.

- Måske er mange danske virksomheder lidt bagud på point i forhold til de store internationale, der helt præcist hægter kompetenceudviklingen op på, hvor de vil hen, siger hun.