Visma Løn & HR-administration
annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 

Slet af historiske data

Brina Vinge

Hvilke data slettes og hvornår? Det er typisk de spørgsmål, som vi stadig bliver kontaktet omkring, efter at vi medio april meddelte, at vi for nogle kunder med en anciennitet på mere end 5 år ikke havde fået slettet alle historiske data, som beskrevet i aftalen. Sletning af historiske data har vi blandt andet fokus på i vores arbejde mod at indfri rammerne for ISO 27001. Derfor prøver vi her, at give dig et mere detaljeret overblik.

 

Hvornår slettes data?
I henhold til bogføringsloven slettes der én gang årligt (1. kvartal) data som er ældre end 5 år + indeværende år. Dvs. sletning at data i Q1 2019 gælder for data før 1. januar 2014.

Hvis I ønsker, at data bliver gemt ud over de 5 år, kan I kontakte Visma Enterprises kundecenter.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at Visma ikke ejer jeres data – det gør I selv – men at vi, som en service varetager sletningen af data i henhold til gældende regler.

 

Hvilke data slettes?
Der slettes data i såvel Visma Løn/Visma Løn Finans som i Visma HR. Nedenfor kan du se hvilke data, der slettes i hvilke løsninger.

 

 

I Visma Løn / Visma Løn Finans slettes følgende:

 

Medarbejderrelateret:

  • Data for alle løntransaktioner
  • Faste, variable og personlige lønarter (hvis slutdato er udfyldt)
  • IP-koder (hvis slutdato udfyldt)
  • Bogføringsdata
  • Fravær
  • Tælleværker ÅTD
  • Reg./konto nr.
  • Skattekort
  • Er medarbejderen fratrådt slettes yderligere telefon og medarbejderens ansættelsesforhold samt medarbejderoplysninger (undtagen hvis der har været ændringer på medarbejderen inden for de sidste 6 måneder, da det kan være en genansættelse).

 

Arbejdsgiverrelateret

  • Rapportbestillinger
  • Tilmeldinger
  • ACF-indberetninger
  • Er arbejdsgiveren ophørt slettes afdeling og udbetalingssted.

 

I Visma HR slettes følgende:

  • For fratrådte medarbejderen slettes al relateret data efter 5 år + indeværende år
  • For IKKE fratrådte medarbejdere sletter vi ikke data i Visma HR. Men da mange af dataene bliver hentet fra Visma Løn, slettes disse automatisk i forbindelse med oprydningen i der (se beskrivelse om sletning af data i Visma Løn ovenfor).
  • HR-data, som KUN findes i Visma HR, slettes IKKE efter 5 år for medarbejdere, som stadig er ansat. Det betyder, at såfremt I ønsker disse slettet, så skal I selv gøre det.
  • Er arbejdsgiveren ophørt slettes afdeling og udbetalingssted