Find PDF-guide i bunden af nyheden.
Det er vigtig, at du er velinformeret om de ændringer, der sker i løsningen som følge af de nye regler. Derudover vil vi gerne sikre, at du har mindst muligt ekstra arbejde i den sammenhæng. Derfor har vi siden varslingen af den nye ferielov arbejdet målrettet for at tilpasse vores løsninger. Det betyder, at du i vid udstrækning vil blive hjulpet på vej og slipper for manuelle arbejdsgange på baggrund af de opdateringer, der ligger klar i Visma Løn.
Red.: Vi oplever, at rigtig mange gerne vil have gensendt den mail, der blev sendt ud den 14. marts angående deres systemopsætning i Visma Løn i forbindelse med overgangsordningen. Vi vil sætte stor pris på, at I forsøger at lede efter mailen først i jeres indbakke. Den er som nævnt sendt ud d. 14. marts med "Anne Robertsen fra Visma" som afsender med overskriften "Overgangsordningen og Visma - Det skal I forholde jer til". Størstedelen af jer har modtaget en mail, hvor der står, at I ingen ændringer skal foretage. Hvis du stadig mener, at du ikke har modtaget den, kan du skrive i tråden her.
Note: Vi har rettet punkt 2 i releasedokumentet den 13. maj 2019. Du finder den tilrettede version nedenfor.