Mine produkter
Hjælp

Hvordan giver jeg en kunde rabat, ved tidlig betaling?

20-01-2015 22:49
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 1005 Visninger
Kasserabat er en betalingsmåde, der giver dig mulighed for at give rabat til kunder, som betaler en faktura inden forfaldsdatoen. Denne betalingstype giver kunderne et incitament til at betale hurtigere, hvilket forbedrer virksomhedens likviditet. Kasserabatten kan have to niveauer og konfigureres i Standardregisteret. Det er vigtigt at bemærke, at det er beløbet UDEN moms, der udgør basis for fradrag/rabat - eller med andre ord: Det er beløbet uden moms, der kan gives kasserabat på.

Sådan indstiller du kasserabat:

1. Klik på Vis - Indstillinger - Firma.

2. Klik på knappen Standardregister.

3. Marker Betalingsbetingelser og klik på Rediger.

4. Herefter markerer du den betalingsbetingelse, du vil knytte kasserabatten til, og klikker på Rediger.

5. I rullelisten Betalingsmåde vælger du Faktura, og du vil dernæst se, at felterne for kasserabat bliver aktiverede.

6. Kasserabat dage 1 giver dig mulighed for at definere, hvor mange procent du vil give kunden i rabat for at betale f. eks. 5 dage efter fakturadatoen.

7. Ligeledes giver Kasserabat dage 2 dig mulighed for at tildele kunden endnu en rabat. Hvis kunden for eksempel betaler efter 7 dage, kan du give ham 2 % i rabat.

8. Klik på OK  og luk vinduerne ned

 

 

Sådan giver du kasserabat  til specifikke kunder:

1. Opret en ordre i Ordre/Faktura-modulet.

2. I rullelisten Betalingsbetingelser vælger du den betalingsbetingelse, som du i Standardregisteret bestemte skulle kunne udløse kasserabat.

3. På fakturaudskriften kan du nu se den kasserabat, som kunden har mulighed for at benytte, hvis denne betaler sin regning før forfaldsdatoen.

Du har nu givet en specifik kunde mulighed for at få Kasserabat.

Bemærk! Redigering af betalingsbetingelser har ikke tilbagevirkende kraft på ordrer, der allerede er oprettet med den redigerede betalingsbetingelse. Du kan dog vælge en anden betalingsbetingelse, klikke på Gem og dernæst vælge den redigerede betalingsbetingelse igen.