Mine produkter
Hjælp

Hvorfor skal overskud/underskud disponeres ved årsafslutning?

28-01-2014 24:31
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 789 Visninger
Når du gennemfører årsafslutningen i Mamut vil alle saldi på balancekonti blive overført til næste år som Primo Saldi. For at dette skal blive rigtigt, er det det en forudsætning at resultatkonti tømmes mod en balancekonto.

Når du foretager en årsafslutning i Mamut skal du igennem en guide til årsafslutningen. I mange tilfælde vil du her få besked om at du skal disponere overskud/underskud, inden du kan gennemføre årsafslutningen. Hvis du da udskriver Saldobalance finans, vil du se at der er saldo på en eller flere resultatkonti. Ved at summere saldiene på disse resultatkonti, vil du få de samme tal, som fremstår som overskud/underskud i guiden til årsafslutning. Du kan også udskrive rapporterne Resultatopgørelse 1 og Saldobalance, detaljeret. Begge disse rapporter vil vise hvad som er overskud/underskud.

Dette overskud/underskud skal du postere som et eget bilag i Kassekladde. Brug fx bilagstypen Diverse og periode 13. Det som er vigtigt ved disponering af overskud/underskud er, at du posterer bilaget mod mindst én resultatkonto og én balancekonto. Efter at have disponeret overskud/underskud skal Saldobalance finans kun indeholde saldo på balancekonti.

Hvis du i guiden til årsafslutning får besked om at det beløb, som skal disponeres, er negativt, betyder dette at du har et overskud at disponere. Et positivt tal betyder altså at du har et underskud. Forklaringen på dette er at indtægter posteres på kredit-siden på resultatkontiene, og det betyder altså at når kredit-siden er størst, har du et overskud.