annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 
Mine områder

Log på eller tilmeld dig som ny bruger

for automatisk at få relevante områder

Redigering i kassekladden

28-01-2014 24:31
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 610 Visninger
I de fleste kolonner i kassekladden kan du få hjælp til indtastningen. Når du står i en celle, kan du få hjælp i Statusbaren nederst i vinduet. Her er de mest almindelige genvejstaster nævnt.

  

Valglister
I kolonnerne Dato, Tekst, Kontonr., Afstemningskonto, Moms, Faktura og Sag kan du få en liste af valgmuligheder frem, til indsættelse i feltet. Du kan få listen frem på flere måder:

1) Tast F9

2) Klik på knappen i feltet, når cellen er i redigeringstilstand.

3) Højreklik på feltet og klik på det første punkt i højrekliksmenuen.

 

Redigeringstilstand: Når en celle er i redigeringstilstand, kan du flytte frem og tilbage mellem bogstaverne i cellen med piletasterne. Når cellen ikke er i redigeringstilstand, eller hvis cellen er tom, forlades cellen, når du anvender piletasterne. Tast F2 for at sætte en celle i redigeringstilstand.

 

Rediger eksisterende tekst
For at redigere eksisterende tekst, skal du taste F2 for at sætte cellen i redigeringstilstand.

 

Gentag felt
Du kan gentage værdien i feltet i linjen ovenover ved at taste F6. Du kan gentage beløbet fra linjen ovenover, men med modsat fortegn, ved at taste Shift+F6.

 

Tilføj, indsæt og slet linjer
I menuen Rediger kan du tilføje, indsætte og slette linjer i kassekladden. Den første linje i kladden kan dog ikke slettes.

 

Flyt linje
Du kan flytte en linje i kassekladden ved at tage fat i linjens nummerfelt med musen og trække linjen til sin nye position.