Mine produkter
Hjælp

29.06 - Driftsstatus Visma Løn

af B_V_ (Opdateret ‎29-06-2023 16:51 af B_V_ VISMA )

Status kl. 16.50

 

Vores underleverandør har dybt beklageligt haft et større servernedbrud, som medfører ekstremt lange svartider på Visma Løn. Vi er utrolig kede af situationen og bevidste om de problemer og frustrationer, dette giver. Vi er i tæt dialog med vores underleverandør og arbejder i døgndrift på at finde en løsning.

 

--------------------------------------------------------

Status kl. 12.50

 

Visma Løn er fortsat meget belastet. Jobs lægger sig i kø, men afvikles meget langsomt. Vi overvåger de enkelte kørsler særdeles tæt, og er yderst opmærksomme på og kede af de udfordringer, det giver dig. 

 

Hvis du har nogen former for spørgsmål, så kontakt endelig vores support på 88 97 97 00, så vi kan rådgive og vejlede dig. 

 

Ny status følger kl. ca. 15.45

 

-------------------------------------------------------------------

Status kl. 11.25

 

Vi må desværre konstatere at presset på systemet stadig er meget meget stort , men vi arbejder på højtryk for at få afviklet de mange jobs,  der ligger i kø. Vi er utrolig kede af situationen og lover, at vi gør alt, hvad der ligger i vores magt for at løse dette. 

 

Skulle du ikke have godkendt løn endnu, skal du ringe til os på 88 97 97 00 , så vi kan rådgive dig bedst muligt. 

 

Vi vender tilbage med en status kl. ca. 12.30

------------------------------------------------

Status kl. 10.30

 

Belastningen på systemerne er fortsat meget stor med lange svartider til følge. Vi underskylder meget for de udfordringer, det giver for dig. Det er vores absolutte topprioritet at nedbringe svartiderne i systemet, og vi arbejder på højtryk sammen med vores underleverandør for at finde en løsning. 

 

Vi vender tilbage med en status kl. ca. 11.30

 

-----------------------------------------------------

Status kl. 9.15

 

Vi har fortsat rigtig meget kø og meget lange svartider i systemet. Vi arbejder på højtryk for at nedbringe dem, og overvåger systemet nøje. Vi er meget meget kede af de gener, som de lange svartider medfører. Vi anbefaler derfor, at du ikke sætter rapporter i gang pt., da det vil belaste systemet yderligere. 

 

Vi opdaterer status kl. ca. 10.15

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Status kl. 8.05

 

OBS !- En del oplever forsinkelse på engangskoder via mail. Vi anbefaler evt. at ændre til SMS, da dette bør virke hurtigere.

 

Der er desværre rigtig mange jobs i kø her fra morgenstunden, hvilket betyder lange svartider. Vi arbejder intensivt for nedbringe ventetiden og overvåger alle jobs. Såfremt der skulle være udfordringer med dit job, tager vi direkte kontakt til dig. Vi er også i dialog med Mastercard vedr. afleveringsfrister. 

 

Har du spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at ringe til os. 

 

Vi undskylder mange gange for de udfordringer, de lange svartider giver.

 

Vi opdatere status kl. ca. 9.15

61 Kommentarer
HCH
CONTRIBUTOR ***
af HCH

Kære Visma

Vil I venligst informere om, hvorvidt systemet kører optimalt, eller om der stadig er udfordringer. Grundet sommerferie skal lønkørsel for juli afsluttes i næste uge og jeg vil gerne vide om jeg kan forvente nat eller weekendarbejde.

 

På forhånd tak.

 

mvh

Hanne Christensen

Annitta
CONTRIBUTOR *
af Annitta

Hej Visma

Jeg ønsker en status på hvordan det går med afregning af A-skat og pensioner ?

Hilsen Annitta H

Kundeforhold 1231

RikkeJB
VISMA
af RikkeJB

Hej @HCH 

Jeg kan godt forstå, du gerne vil forberedes så godt som muligt, så du trygt kan holde sommerferie.

Vi har fuld fokus på at få Visma Løn til at køre normalt, så vi undgår så turbulent en oplevelse som i juni. Vi kan dog ikke love, der er helt 'normale' hastigheder igen allerede denne måned, så vores anbefaling er fortsat at gå i gang i god tid. Gerne en dag eller to tidligere, hvis muligt. Vi beklager, hvis det giver dig udfordringer. 

Til orientering har vi intensiveret vores opdateringer af vores server-løsning , så vi kan få Visma Løn op i hastighed igen. Du kan se, hvornår vi har servicevinduer i denne artikel med kalenderoversigt, så du sikre, du ikke planlægger at arbejde i Visma Løn midt i et service-vindue. 
Hvis du har flere spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe ind på 88 97 97 00. 🙂 

 

HCH
CONTRIBUTOR ***
af HCH

Hej Rikke

Tak for hurtigt feedback, og jeg havde noteret at skulle være obs på at bruge mere tid. 🐌  Det er godt at høre at I har intensiveret opdatering af serverløsning og selvfølgelig har I fokus på systemperformance. 

Jeg har noteret jeres kalender  med servicevinduer, så med mere tid, livrem og seler, satser jeg på at juli lønkørsel ikke bliver en gyser.

mvh
Hanne Christensen 

Annitta
CONTRIBUTOR *
af Annitta

Hej Visma - Susanne

Lige en opfølgning på vores snak - der er afregnet pension den 23/6-23 i forbindelse med lønkørslen, men pension samt skat til afregning 3/7-23 er ikke afregnet for os.

Hilsen Annitta H

kundeforhold 1231

LGHansen
CHAMPION **
af LGHansen

Hej, Jeg har desværre en lønkørsel som er gået i stå. Kan I hjælpe med at få den i gang igen?

Kundeforhold 1937.

På forhånd tak for hjælpen.

af Susanne Persson1

Hej

 

Lige pt. kan vi desværre ikke gøre noget, men der kommer en ny status kl.9:45 her på Community.

Vi beklager meget denne situation.

HCH
CONTRIBUTOR ***
af HCH

Hej Visma

Der skal sørme også nævnes når det opleves at systemet næsten er hurtigere end hvad jeg taster.

 

Lønkørsel 12307 er afsluttet og lønkørsel med rapporter, kørt om dagen, drønede afsted, men der hvor vi så en forbedring ift både maj og juni, var godkendelsesstep. Der gik 2 sec fra første godkendelse indtil opdatering skete i boksen og tilsvarende for anden godkendelse. Vi var faktisk lidt målløse og ret glade.  😁😀🇩🇰💪

Håber virkelig alle andre oplever at lønkørsel for juli forløber som ønsket. 

God sommer.  🍦🌞

mvh

Hanne Christensen

Kunde 160

af Susanne Persson1

Tusind tak for den information, det er vi da rigtig glade for du har oplevet.

Det er også selv det vi ser når vi sidder og overvåger systemerne.

Randstad-løn
CONTRIBUTOR **
af Randstad-løn

Vil I kigge på job 55973. Det kører ikke så stærkt lige nu 🤔

Bobby Farid
VISMA
af Bobby Farid (Opdateret ‎19-07-2023 19:08 af Bobby Farid VISMA )

Hej Randstad
Oplever i stadig at det kører langsomt?

Med venlig hilsen
Bobby Farid