Mine produkter
Hjælp

LØST - Manglende eIndkomst kvittering fra 18/12-24

af Mette Simonsen (Opdateret ‎20-12-2024 13:02 af Mette Simonsen VISMA )

Opdatering 20/12 - kl. 13.00

 

Vi har nu fået tilbagemelding fra Skat.

 

Alle indberetninger fra den 18. december er desværre ikke gået igennem hos Skat, selvom I muligvis kan se dem på eIndkomst i øjeblikket.

 

Vi skal derfor i dag genfremsende alle filer til Skat med et nyt hovedindberetnings ID og I vil derefter modtage kvitteringer i morgen.

 

Bemærk, at det i nogle tilfælde på eIndkomst kan fremstå som om, der er sket en dobbeltindberetning. Det er ifølge Skat en visningsfejl, og det vil først blive rettet, når Skat har gennemført en oprydning. Desværre kan Skat ikke oplyse, hvornår denne visningsfejl vil være løst.

 

Nye eIndkomstafstemninger

 

Har I afstemt eIndkomst, vil I kunne opleve en afvigelse, hvis I afstemmer igen.

 

Har I ikke afstemt eIndkomst, kan I fravælge hovedindberetnings ID 241218223011979P, og så bør det stemme.

 

Alle henvendelser omkring ovenstående skal rettes til Skat.

 

Vi afslutter hermed vores opdateringer vedrørende denne sag, da det videre arbejde håndteres af Skat.

 

________________________________________________________________________________________

 

Opdatering 20/12 - kl 11.15

 

Vi er fortsat i dialog med Skat omkring løsning af denne udfordring og afventer en tilbagemelding fra dem.

 

Ny status kl 13.00

 

______________________________________________________________________________________

 

Opdatering 20/12 - kl 10.00

 

Vi kan i vores kontrol se, at der desværre kun er sket delvis indberetning af eIndkomst indberettet den 18/12 (dvs. for lønkørsler kørt i tidsrummet 22.30 den 17/12 til 22.30 18/12). 

 

Vi er i dialog med SKAT, som pt. er ved at danne sig et overblik over de samlede indberetninger for 18/12. 

 

Hvis du logger på eIndkomst, vil du muligvis kunne se indberetninger for 18/12. Vi kan dog IKKE garantere, at det er den fulde indberetning, du kan se, så du må IKKE foretage manuelle rettelser, indberetninger eller korrektioner før vi har en endelig afklaring fra SKAT. 

 

Ny status kl. 11.15

 

________________________________________________________________________________________

 

Opdatering kl 15.30

 

Vi er fortsat i dialog med Skat  omkring de manglende kvitteringer fra eIndkomst fra i går. Vi sørger for at opdatere jer, når vi har nyt.

 

______________________________________________________________________________

 

 

Opdatering kl. 14.00

 

Skat skriver nu på deres driftslog, at de har løst udfordringerne med eIndkomst. Så der er ingen udfordringer med dagens indberetninger.

 

Vi afventer stadig en afklaring omkring de manglende kvitteringer for indberetningerne fra i går.

 

____________________________________________________________________________

 

 

Opdatering kl. 10.30 

 

Vi afventer fortsat, at Skat kommer med en ny melding.

 

Man kan også følge med på deres hjemmeside på dette link: 

 

Skat - driftslog 

 

Vi opdaterer også denne artikel, når vi har ny information.

 

____________________________________________________________________________________

 

 

 

Vi er opmærksomme på, at flere kunder i dag ikke har modtaget eIndkomst kvitteringer.

 

Vi er i gang med at undersøge sagen og indtil videre ser det ud til, at alt er indberettet, og at det kun er kvitteringerne der mangler.

 

Skat har netop også meldt ud, at de undersøger sagen.

 

Vi sørger for at holde jer opdateret.