Mine produkter
Hjælp

Abonnementsfakturering i Visma Mamut

23-06-2014 19:45
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 694 Visninger
Visma Mamut Enterprise Abonnementsfakturering er et værktøj til fakturering af kunder, som har faste abonnementer. Modulet er en standard funktionalitet i Mamut Enterprise E5.

Du skal aktivere funktionen, før du kan tage den i brug. Således gør du:

 

  1. Klik på VisIndstillinger.
  2. Klik på knappen Firma.
  3. Vælg fanebladet Indstillinger pr. modul og klik på knappen Tilbud/Ordre/Faktura.
  4. Sæt flueben ud for Virksomheden benytter abonnementsfakturaer.
  5. Klik på Ok.
  6. Ved genstart af programmet vil du få Abonnementsfakturering frem ved at vælge Vis og gå til Ordre/Faktura.

 

I abonnementsregistret finder du oversigten over alle dine abonnementer. Det er det første vindue, du kommer ind i, når du vælger Vis – Ordre/faktura – Abonnementsfakturering. I dette vindue kan du blandt andet oprette nye abonnementer og se, hvornår næste kørsel af eksisterende abonnementer falder.

 

Et abonnement er en skabelon, der er fælles for alle kunder, som skal faktureres for det samme abonnement. Det indebærer, at der tilknyttes flere kundeabonnementer til hvert abonnement. Det kan f.eks. dreje sig om et abonnement på et blad, avis, alarm, eller f.eks. en lejeaftale, huslejeaftale eller serviceaftale. I abonnementet kan du tilføje de produkter og/eller ydelser, som skal indgå i abonnementsfakturaen. Du vælger også de indstillinger, der skal gælde for ordrer, som genereres på baggrund af abonnementet.

 

Ved hjælp af en guide kan du nemt oprette salgsordrer på baggrund af abonnementer. Guiden startes ved at klikke på knappen Ordre/faktura på abonnementsregistrets værktøjslinje. I guiden vælger du, om alle eller et enkelt abonnement skal inkluderes i udvalget, samt om det skal gælde for alle eller en bestemt kunde.

 

Ved at klikke på knappen Vis abonnement på abonnementsregistrets værktøjslinje vil du kunne se detaljer om abonnementer, men ikke kunne redigere informationen i abonnementet. Knappen vil kunne give information til brugere, som ønsker mere information om abonnementets indhold, men som ikke har adgang til at redigere abonnementet.

 

Knappen Frekvensregister på abonnementsregistrets værktøjslinje fører dig direkte til standardregistret, hvor du kan oprette og vedligeholde frekvenser. Frekvenser bestemmer hvornår/ hvor ofte, der kan oprettes salgsordrer på grundlag af kundeabonnementer, som er tilknyttet et abonnement. Der findes to typer frekvenser: Antal dage og Fast dato i måneden. Hvis du vælger Antal dage, vil der gå X antal dage fra du sidst genererede salgsordrer, til du kan generere på ny. Ved brug af Fast dato i måneden vil du kunne sætte f.eks. dage = 1 og måneder = 3, hvorefter du vil kunne oprette salgsordrer den 1. hver 3. måned.

Ved at klikke på Udskriv på abonnementsregistrets værktøjslinje vil du kunne udskrive en rapport, som viser fremtidige abonnementsfakturaer.