Mine produkter
Hjælp

Fejlsøgning ved Årsafslutning

28-01-2014 24:31
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 755 Visninger
Når du foretager en årsafslutning i Mamut, er der forskellige opgaver, der skal udføres. Hvis en af disse opgaver ikke er udført, vil du få en meddelelse om det, når du forsøger af afslutte regnskabsåret. Nedenfor forklares det, hvad de forskellige meddelelser indebærer, og hvad du kan gøre for at udføre disse punkter og komme videre med årsafslutningen.

Det gælder, hvis du får besked om, at programmet ikke kan gennemføre årsafslutning, fordi: 

 

Følgende perioder/moms-terminer skal afsluttes
Hvis du får besked om, at alle perioder ikke er afsluttede, er du nødt til at afbryde årsafslutningen og gå tilbage og afslutte de nævnte perioder. Du afslutter perioder ved at klikke på: Vis - Regnskab - Periodeafslutning. Alle perioder skal afsluttes, også de perioder, du eventuelt ikke har bogført nogle bilag i.

 

Er du f.eks. pålagt at køre kvartalsvis momsafregning, vil du ved afslutning af periode 3,6,9 og 12 blive bedt om at afslutte momsterminen.

 

Kassekladde indeholder data
Hvis Kassekladde indeholder bilag, som ikke er overført til Finans, vil årsafslutningen ikke kunne gennemføres. Disse bilag skal enten overføres til Finans eller slettes, før årsafslutningen kan fortsættes. 

 

Hvis du ikke ser nogle bilag i Kassekladde, skal du først kontrollere, at du har valgt det rigtige regnskabsår. Derefter kan du klikke på knappen Brugerindstillinger i værktøjslinjen øverst i modulet. Klik derefter på søgeknappen med tre prikker ud for Vis alle bilag for alle brugere. Her vil du se bilag, der er registreret af andre brugere og ikke er overført til Finans.

 

Fakturajournal skal udskrives
Fakturajournalen kan udskrives fra rapportmodulet via kategorien Journaler. Husk, at fakturajournalen skal udskrives direkte til printer, og at udskriften skal godkendes. Hvis du vælger at se en visning på skærmen, vil du få besked om, at udskrifterne vist på skærmen ikke bliver effektueret. Husk at vælge det rigtige regnskabsår.

 

Posteringsjournal skal udskrives
Posteringsjournalen udskrives fra Rapportmodulet via kategorien Journaler. Rapporten, du skal udskrive, hedder Posteringsjournal (Automatisk overførsel). Som fakturajournalen skal denne rapport også udskrives direkte til printer for at blive effektueret. Husk at vælge det rigtige regnskabsår.

 

Fortjenesten skal allokeres
Når du gennemfører en årsafslutning i Mamut Business Software, vil alle saldi på balancekonti blive overført til næste år som Primo saldi. Det er en forudsætning, at resultatkonti tømmes mod en balancekonto, for at resultatet skal blive rigtigt. 

Følgende to rapporter viser, om der er foretaget en disponering: 

  • Resultatopgørelse 1 detaljeret
  • Saldobalance, detaljeret

 

Når du udskriver disse rapporter er det vigtigt at du foretager et udvalg af regnskabsår og periode 1 - 13

Forudsætningen for at gennemføre årsafslutning er, at summen af ejendele er lig med summen af gæld/egenkapital.

 

Momskonto
Den eneste Momskonto, som skal indeholde posteringer, når du gennemfører årsafslutning, er konto for afregning af moms (I standartkontoplanen: 8798 Afregning af moms). Alle andre Momskonti opgøres i det år, som afsluttes. På denne måde vil den Primo saldo, som bliver oprettet i det nye regnskabsår, kun medtage det, du eventuelt skylder/har til gode i moms.

Posteringer på andre Momskonti kan skyldes tre forhold: 

• Termin 4 er ikke udskrevet og godkendt. 

• Tidligere terminer (Termin 1-Termin 3) er ikke udskrevet og godkendt. 

• Der er blevet posteret bilag, som indeholder Momsposteringer, i periode 13 i det år, som afsluttes.

Når det gælder de to første punkter, skal du vælge Vis, Regnskab og klikke på Periodeafslutning. Husk, at hver termin består af 3 perioder. f.eks. tilhører januar, februar og marts termin 1.

 

Momsposteringer i Periode 13
Hvis du i periode 13 har bogført bilag, som indeholder moms-posteringer, er du nødt til at opgøre disse manuelt. Posteringerne vil ikke blive medtaget i en systemgenereret momsopgørelse, og du skal derfor medtage disse som en korrektion i næste momsopgørelse, som skal indberettes.

 

For at finde ud af hvordan afslutningen skal bogføres, kan du udskrive Saldobalance Finans for det foregående regnskabsår.