Mine produkter
Hjælp

Hvorfor kommer der kun tre linjer af den faste tekst med på fakturaen?

28-01-2014 24:31
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 467 Visninger
Fakturarapporterne i Mamut indeholder koder, der viser den faste tekst, du vælger på en ordre. Den faste tekst kan indsættes automatisk på alle fakturaer, eller du kan manuelt tilføje den faste tekst på udvalgte fakturaer. Som standard er fakturaer i Mamut sat op til at vise 3 tekstlinjer. Hvis du ønsker mere end 3 linjer, er du nødt til at lave en enkelt rettelse på feltet i rapporten.

 

Sådan redigerer du rapporten, så der vises mere end 3 linjer:

  1. Klik på Vis - Indstillinger.
  2. Klik på knappen Rapporter.
  3. Klik på knappen Rapport/Etiket-editor.
  4. Vælg den ønskede rapport og klik på Rediger.
  5. Find feltet med teksten 'chr(13) + chr(10) + g_oTemp.MemoOrderText'. Det er feltet, der viser teksten på fakturaen.

  6. Højreklik på feltet og vælg Properties.
  7. I fanebladet General sætter du flueben ud for Stretch With Overflow.
  8. Gem og luk rapporten.
  9. Udskriv rapporten igen.

 

Husk at udskrive rapporten fra firmarapporter. Under Vis - Indstillinger - Bruger - Indstillinger pr. modul - Rapporter kan du angive, at standardrapportområde skal være firmarapporter (firmanavn). Hvis du har redigeret i en eller flere rapporter og ønsker at udskrive disse ved udskrift, skal du vælge firmarapport. Fællesrapporter vælges, hvis du ønsker at udskrive standardrapporterne, som følger med systemet.