Mine produkter
Hjælp

Jeg får spørgsmål om at oprette aktivitet ved fakturering, eller når jeg udfører andre processer

04-03-2014 20:52
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 594 Visninger
I Mamut er der mulighed for at oprette opfølgningsaktiviteter. Det vil sige, at du kan vælge, at der automatisk skal oprettes en aktivitet, når du udfører forskellige processer i programmet. For at aktivere eller deaktivere opfølgningsaktiviteter vælger du Vis – Aktivitet - Opfølgningsaktiviteter og klikker på Rediger.

 

Hvis du udfører en proces i programmer, som automatisk kan oprette en aktivitet, vil du få spørgsmålet, om du vil oprette en opfølgningsaktivitet. Hvis du ikke ønsker at blive spurgt om dette igen, kan du sætte flueben ved: Vis ikke denne meldelelse igen. Det er også muligt at vælge denne indstilling, når du redigerer opfølgningsaktiviteterne.

 

Opfølgningsaktiviteter kan for eksempel være nyttige Ved fakturering. Opfølgningsaktiviteten er sat til at starte på forfaldsdatoen, men du kan definere andre startdatoer. Den kan f.eks minde dig om at undersøge, om fakturaen er blevet betalt.

Som standard er funktionaliteten aktiveret ved:

 

- Fakturering.

- Udskrift af tilbud.

- Udskrift af ordrebekræftelse.

- Udskrift af bestilling.

- Fuldført guide til factoring.

- Fuldført guide til inkasso.

- Fuldført guide til rykker. 

- Varemodtagelse - fuldstændig modtagelse.

- Reservation.

 

Hvis du ikke ønsker at bruge opfølgningsaktiviteter, skal du gøre følgende:

  1. Klik på: Vis -Aktiviteter -Opfølgningsaktiviteter.
  2. Marker en af de aktiviteter, der er markeret som aktiveret, og klik på Rediger.
  3. Vælg Nej i rullelisten Aktiveret.
  4. Klik på Gem og luk vinduet.
  5. Gentag fremgangsmåden for alle aktive opfølgningsaktiviteter.

 

Nu vil du ikke længere få spørgsmålet om at oprette opfølgningsaktiviteter.