Mine produkter
Hjælp

Jeg kan ikke knytte Visma Mamut mod serveren

05-03-2014 22:42
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 509 Visninger
Kan du ikke tilknytte Mamut Business Software fra en arbejdsstation mod serveren, bør du opdatere referencen til serveren.

Fremgangsmåden er opdelt i to trin. Første trin laves på serveren, mens sidste trin laves på arbejdsstationen du har problemer med at tilknytte serveren.

Trin 1 - på server:

  1. Åbn Mamut Business Software på serveren, eller den maskine, som fungerer som server. Vælg så menuen Vis/Indstillinger. Tryk på knappen Andre Indstillinger og derefter Andre Programmer.
  2. Noter dig hvad, som står i feltet Datamappe.
  3. Luk Mamut Business Software.
  4. Åbn Windows Stifinder (Windows Explorer) og gå frem til den mappe, som stod opført i feltet Datamappe (punkt 2).
  5. Du skal nu dele mappen, som undermappen Data ligger i, dvs. hvis mappen Data ligger i C:\Fælles\Mamut\Data så skal du dele mappen Mamut. Ligger databasen i C:\Programmer\Mamut\Data, så deler du også denne mappe (dvs. Mamut). BEMÆRK: Giv den delte mappe delingsnavnet Mamut. Husk også at give de aktuelle brugere fuld adgang til mappen.
  6. Kontroller maskinnavnet til serveren og noter dette. I Windows 2000 finder du dette navn ved at højreklikke på Min computer og vælge Egenskaber. I Windows 9x højreklikker du på Andre maskiner og vælger Egenskaber. Vælg så fanebladet Identifikation.

Trin 2- på arbejdsstationen:

  1. På arbejdsstationen vælger du Start og Kør. Indtast stien til serveren, dvs \\<servernavn>\Mamut (hvis delingsnavnet er Mamut) og klik OK. Vises mappen, er delingen i orden.
  2. Start så Windows Stifinder og åbn programmappen til Mamut Business Software. I denne mappe skal du slette filen Mamut.ini. Åbn derefter mappen Data. I denne mappe skal du slette alt med undtagelse af mappen Library.
  3. Start så Mamut Business Software igen og svar Ja på spørgsmålet om du skal bruge programmet på netværket, og vælg at tilslutte en eksisterende firmadatabase. Når firmadatabasen efterspørges, indtaster du \\<servernavn>\Mamut\Data og klikker OK.