Mine produkter
Hjælp

Nummerserier i Mamut Business Software

09-07-2014 18:21
  • 0 Svar
  • 0 ros
  • 3472 Visninger
I Mamut Business Software kan du selv sætte nummerserier, som passer til din virksomhed. Nedenfor følger en kort forklaring på, hvor og hvordan du specificerer hvilke nummerserier, du ønsker at bruge.

 

I Mamut Business Software kan du angive nummerserier, som skal bruges ved registrering af information. Hvis virksomheden allerede har et system for nummerering ved registrering af kunder og leverandører osv., vælges det tilsvarende nummerseriesystem for klienten.

Generelt om nummerserie:
Ved første opstart af en firmadatabase kan du ændre nummerserierne. Både første og sidste nummer kan overskrives. Du kan også til enhver tid gå ind at ændre på nummerserierne, hvis dette er tilladt. Dette gøres ved at gå til Vis - Indstillinger - Firma. Under fanebladet Firmaindstillinger finder du knappen Nummerserier. Ved at trykke på den åbner du vinduet for Nummerserier.


Sådan ændres en nummerserie:
I vinduet Nummerserier kan du f.eks. ændre første nummer som f.eks. kontakten eller leverandøren skal starte med ved at klikke på kolonnen Første nr. og angive det rigtige startnummer. Efter en nummerserie er taget i brug, kan kun sidst brugte nummer ændres. Dette nummer kan da kun ændres til en højere værdi end det, som allerede er angivet. Der vil være markeret med rødt i de felter, som ikke kan ændres.

Specielt om "Faktura- og Kreditnotanummer":
Disse to nummerserier bør ikke overlappe hinanden. Som standardværdi begynder fakturanummeret med 1 og kreditnotanummeret fra 90.000. hvis du ønsker at ændre dette, skal du sørge for, at der er min. 20.000 mellem de to nummerserier.

Nummerserie for bilag:
Se artikel "Nummerserie for bilag" under referencer for mere information.