Visma Website & Webshop
cancel
Showing results for 
Search instead for 
Did you mean: 
- Updated on ‎23-07-2014 23:00
Ebuzer Kilic
  • 0 Replies
  • 0 kudos
  • 93 Views
Ved at gruppere dine varer i forskellige kategorier kan du præsentere flere varer fra dit sortiment samtidig. Kategoriseringen af varer er kun en angivelse af, hvilke varer der skal kunne vises sammen. Kategorierne påvirker ikke dit lagerkartotek, og en vare kan indgå i flere, forskellige lagerkategorier.

Du kan vælge varer ved at markere dem i dit lagerkartotek, men du kan også automatisere udvalget, og oprette lagerkategorier med et eller flere vilkår.

Når en vare tilknyttes en lagerkategori, bliver denne vare automatisk rettet i kategorien, når selve varen tilrettes.

Gå via Indstillinger - Lagerkategori - Opret ny kategori.

 

Når du har givet din lagerkategori et navn, har du to muligheder for at få tilføjet varer til din kategori:

Du har mulighed for manuelt at tilføje vare til din lagerkategori ved at benytte fanen Manuelt i lagerkategoribilledet, hertil klikker du på Tilføj varer + og vælger de varer som du ønsker tilføjet, klik herefter Gem og tilbage. Dine varer bliver nu vist i kategorien.

Den anden metode finder du ved at klikke på Angiv vilkår, her får du mulighed for at afgrænse på forskellige parametre ved at klikke på pilen i fanen Parametre.

Du kan nu vælge hvilket parametre du vil afgrænse på. Hvis du vælger f.eks. Pris og taster en pris i feltet, bliver de varer du har oprettet med den givende pris, valgt. Du har også mulighed for at vælge en, til pris, ved at klikke på den markerede tekst "og op efter" så er det kun de vare der ligger indenfor pris afgrænsningen der bliver valgt.

Vælger du Tilføj parametre under den første linje, får du mulighed for at lave yderligere en afgrænsning, det er muligt at lave op til 5 parametre.

Vælger du Vis resultat får du en liste med de vare der ligger inden for din afgrænsning.

Når du er færdig klikker du på Gem og tilbage.

 

Når du skal have lagt din lagerkategori ud på din webshop, kører du musen op i toppen og holder venstre museknap nede når du klikker på elementet Lagerkategori. efterfølgende placerer du din lagerkategori ved at slippe med musen.

 

 

 

Vælg nu den lagerkategori du har oprettet og vælg den visning af varerne som du ønsker på webshoppen og klik på Gem.

Din lagerkategori vises nu i den menu du har valgt at lægge den i.