Mine produkter
Hjælp

Få jeres systemer til at tale sammen – sådan kan API’er optimere jeres forretning

af nathalie8

Spar tid, minimer fejl, og gør jeres virksomhed klar til fremtiden med fleksible og sikre API-løsninger.

 

Forestil jer en hverdag, hvor jeres systemer taler sammen lige så flydende som en samtale over frokostbordet. Det er præcis, hvad API’er kan gøre for jer. API’er (Application Programming Interfaces) er den digitale bro, der forbinder jeres systemer, så data flyder frit og sikkert mellem dem. Resultatet? Mere effektivitet, færre fejl og bedre beslutninger.  

 

Mere tid til det, der virkelig tæller 

Når jeres systemer kan udveksle data automatisk, slipper I for de manuelle arbejdsgange, der sluger tid og skaber risiko for fejl. API’er gør det muligt at automatisere processer som dataoverførsel mellem HR, finans og tidsregistrering. På den måde frigiver I ressourcer, så medarbejderne kan fokusere på det, der virkelig skaber værdi.  

 

Kort sagt: I får øget produktivitet, færre bekymringer om tastefejl og mere tid til at drive forretningen fremad.  

 

Fleksibilitet, der formes efter jeres behov 

Verden står ikke stille, og det gør jeres forretning forhåbentlig heller ikke. API’er giver jer en skalerbar infrastruktur, der kan tilpasses præcis til jeres behov. Har I brug for at koble nye systemer på, tilføje funktioner eller tilpasse eksisterende løsninger? Intet problem. Med API’er kan I bygge et system-økosystem, der vokser med jer – og aldrig imod jer.  

 

Realtidsdata lige ved hånden  

En af de helt store fordele ved API’er er adgangen til realtidsdata. Hvor traditionelle FTPS-overførsler arbejder med faste tidsintervaller – fx én gang om dagen – giver API’er jer mulighed for konstant opdaterede data. Det betyder, at I altid træffer beslutninger på det nyeste og mest pålidelige grundlag. 

 

Sikkerhed som førsteprioritet 

Med API’er fra Visma Enterprise kan I være trygge ved, at jeres data er i sikre hænder. Data bliver krypteret og overført via HTTPS (SSL/TLS), hvilket beskytter mod uautoriseret adgang. Derudover er vores API’er ISO-certificerede, så I kan være sikre på, at vi lever op til de højeste standarder for datasikkerhed.  

 

FTPS vs. API – hvorfor skifte?  

Hvis I allerede udveksler data via FTPS, spørger I måske, hvorfor API’er er nødvendige. Svaret er fleksibilitet og tempo. FTPS er fantastisk til store, periodiske dataoverførsler, men det kan ikke levere den løbende dataudveksling, som API’er gør. API’er giver realtids-kommunikation og er perfekte, hvis I vil holde jeres systemer opdateret hele tiden – uden forsinkelser.  

 

Kontakt os allerede i dag

Skal vi tage en snak om, hvordan API’er kan hjælpe jeres hverdag? Kontakt os her https://www.vismaenterprise.dk/tag-kontakt.

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.