Mine produkter
Hjælp

Skal du med på vores jurakurser?

af Kursusadministrationen (Opdateret ‎01-06-2022 09:47 af Kursusadministrationen VISMA )

I øjeblikket tilbyder vi en masse spændende jurakurser i samarbejde med advokat Mette Klingsten og advokat Mads Bernstorn, begge fra MK Law.

 

Lyder navnet Mette Klingsten bekendt? Det er ikke usandsynligt. Sidste år til vores Årsmøder stod Mette Klingsten fra MK Law nemlig for det juridiske indlæg og med stor tilfredshed fra de deltagende. 

 

Her er et udpluk af feedback fra vores Årsmøde-deltagere i 2021:

  • “Hun er en god fortæller og forstår at gøre tingene levende.”
  • “Dejligt med nyt udefra via ekstern advokat.”
  • “Mette er meget inspirerende og taler et sprog, som ikke jurakyndige forstår.”

 

Et samarbejde med et Advokathus giver mere end blot juradelen. De har nemlig også en masse erfaringer fra retspraksis og retsafgørelser, hvor de har stået i retssalene. Som Mette Klingsten siger: “Erfaringer kommer både fra vundne og tabte sager”.

 

Du kan finde alle kursusdetaljerne samt tilmelde dig et eller flere af vores jurakurser ved at klikke på dem herunder.

 

Den nye barselslov

På dette kursus får du fagligt indblik i de nye barselsregler, forståelse og gennemgang af de temaer, der rejser flest spørgsmål samt kendskab til rettighedsændringerne, herunder for øremærket barsel. Følgende vil bl.a. blive gennemgået:

  • Orlovsperioderne
  • Betaling under fravær (fra arbejdsgiver og det offentlige)
  • Varsling
  • Regnbuefamilier og soloforældre

 

Funktionærrettigheder og -pligter

Hvad er forskellen på rettigheder som direktør/ejer, funktionær og timelønnet? Hvordan håndterer jeg sygdom, ferie og fratrædelser juridisk korrekt, hvordan håndteres det i Visma Løn, og hvornår bliver det et problem, hvis jeg har taget fejl?

 

På dette kursus får du gennemgået den relevante lovgivning og nye afgørelser på funktionærområdet, som du skal kende til i arbejdet med løn og HR. Samtidig vil den praktiske håndtering i Visma Løn blive vist af en lønkonsulent fra Visma.

 

Medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

På dette kursus får du fagligt indblik i de gældende regler og rettigheder sikret i virksomhedsoverdragelsesloven.

Følgende vil bl.a. blive gennemgået:

  • Lovens anvendelsesområde, herunder i forbindelse med outsourcing og hjemtagelse af arbejdsopgaver
  • Medarbejderens rettigheder ved virksomhedsoverdragelse
  • Opsigelse af medarbejdere i forbindelse med virksomhedsoverdragelse
  • Udvalgte praktiske spørgsmål i forbindelse med virksomhedsoverdragelse

 

Har du spørgsmål til kurserne, er du velkommen til at kontakte kursusadministrationen på mail: kursus.enterprise@visma.com.

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.