Tilmeldingerne til Visma Enterprise Årsmøderne går hurtigt, og vi runder snart 500 tilmeldinger, hvilket betyder, at vi nærmer os fuld kapacitet. Så hvis du skal nå at sikre din plads, anbefaler vi, at du snart tilmelder dig. Husk at dit serviceabonnement muligvis giver dig fri adgang til Årsmøderne (se sidst i artiklen)*.
Tilmeld dig som erfaren eller ny bruger i Visma Løn
Vi har lyttet til jeres ønsker fra tidligere Årsmøder om at kunne deltage ud fra forskellige erfaringsniveauer i Visma Løn. Derfor har vi oprettet to niveauer, som tager udgangspunkt i henholdsvis den erfarne og nyere bruger af Visma Løn. Vær opmærksom på, at du kun kan vælge niveau ved de to fysiske Årsmøder i december.
Den erfarne bruger
Dette spor er til dig, som kender Visma Løn godt, og som tidligere har gennemført et årsskifte i systemet. På dette spor bruger vi mere tid på nye funktioner i Visma Løn og du får genopfrisket de opgaver der hører til årsskiftet.
Den nyere bruger
Dette spor er til dig, som enten er helt ny i arbejdet med Visma Løn eller ikke før har prøvet at gennemgå et årsskifte i Visma Løn. På dette spor er der afsat tid til dine spørgsmål og en grundig gennemgang af de arbejdsopgaver, der hører til årsskiftet.
Glæd dig til et spændende program
Med udgangspunkt i Visma Løn vil du få grundig vejledning til årsskiftet, hvor der bl.a. vil være fokus på vigtige datoer, pensionsindbetalinger, afslutningen af ferieafholdelsesår, inkl. håndtering af restferiedage, feriefridage, ekstra feriedage mv.
Derudover får vi igen i år besøg af advokat Mette Klingsten, som bl.a. vil opdatere dig om aktuelle ansættelsesretlige emner, herunder opfølgning i forhold til tidsregistrering, løngennemsigtighedsdirektiver, retten til at koble af samt ny lovgivning og retspraksis.
For at slutte dagen godt af præsenterer vi foredraget “BRAIN BOOST - STYR DINE VANER” med Visma Enterprises egen Organizational Development Partner, Lone Ann Holm Disch. Her vil du få unik indsigt i og værktøjer til at bryde gamle mønstre og indføre nye, positive vaner, som vil gøre en forskel i din hverdag.
Find det Årsmøde, som passer dig bedst
Du kan se hele programmet samt tilmelde dig vores Årsmøder her:
11. november - København - tilmeld dig her
12. november - Online - tilmeld dig her
14. november - Horsens - tilmeld dig her
2. december - Online - tilmeld dig her
3. december - Sabro - tilmeld dig her
5. december - København - tilmeld dig her
Bemærk at du for at kunne læse mere samt tilmelde dig Årsmøderne skal være logget ind på kundeportalen. Som noget nyt kan du nu tilmelde både dig selv og dine kolleger på samme tid.
Vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kursus.enterprise@visma.com.
*Se betingelser for tilmelding og afbud, samt hvorvidt dit serviceabonnement giver gratis adgang til vores Årsmøder ved tilmeldingssiden.
... View more