Mine områder

Sign in for at tilføje dine favoritområder
annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 

Ny funktion klar til Visma HR

Isabella Serritzlev

I december stemte mange af jer på en ny funktion til Visma HR dashboardet, og valget faldt på en godkendelsesfunktion over fraværs- og lønregistreringer. Funktionen er blevet døbt ‘Godkendelsesindikator’ og lanceres nu på fredag.


Som ønsket er det derfor nu muligt at få et overblik over fraværs- og lønregistreringer, som mangler godkendelse, på en nem og overskuelig måde. Godkendelsesindikatoren er en del af Visma HR dashboardet.

 

til artikel 1..JPG

 

Intuitivt design

Den nye funktion har et nemt og intuitivt design og ligner, hvad vi i dag kender fra ulæste beskeder på for eksempel mobilen og Facebook. Funktionen består af et ikon, der viser, hvor mange fraværs- og lønregistreringer, der mangler godkendelse. Klikker du på ikonet, bliver du sendt direkte over til ‘Godkendelsesmenuen’.

 

Funktion og opsætning

For at kunne se godkendelsesindikatoren skal brugeren have adgang til ‘Fravær’ og/eller ‘Lønregistreringer’, eller som minimum læserettighed, og i rolle setup skal brugeren have ‘JA’ i ‘Godkend registreringer’.

 

Har brugeren adgang til flere afdelinger, er det muligt selv at vælge hvilke afdelinger, som brugeren ønsker at se registreringer på. Det gøres i menupunktet ‘Godkend fravær og lønregisteringer’. Godkendelsesindikator vil blive synlig for alle med adgang til siden 'Godkend fravær og lønregistreringer'.

 

Den nye godkendelsesindikator har som nævnt mulighed for at vise alle registreringer fra de afdelinger, som brugeren har adgang til. Hvis dette ikke ønskes, kan der bruges et afdelingsfilter på enkelte afdelinger i siden 'godkendelse' (se billede nedenfor).

 

Filtreres der på afdelinger vil godkendelsesindikator kun vise registreringerne fra de afkrydsede afdelinger. Vær opmærksom på, at det kan tage op til 30 minutter før registreringerne er synlige på dashboardet, hvis der skiftes mellem afdelinger.

 

til artikel 2..JPG

Godkendelsesindikatoren vil ikke tælle lederens egne registreringer med, hvis lederen ikke har adgang til den afdeling, som lederen indgår i. Hvis lederen er ansat i den afdeling, som lederen kan se i listen ‘Godkend fravær og lønregistreringer’, vil lederens egne registreringer indgå i ‘antal’, som er vist i godkendelsesindikatoren.

 

Koder som er opsat som 'skjulte koder' tæller med i antallet, selvom brugeren ikke har adgang til disse koder. Her er der oftest tale om forkert opsætning på en rolle eller lønart. Det samme gælder koder, som kun kan ses efter de er lønbehandlet. HR-koder, der ikke lønbehandles, bliver ikke vist i godkendelsesindikatoren.

 

Hvis der i menuen ‘Godkend fravær og lønregistreringer’ - kun er egne oprettede HR-koder til godkendelse, tæller disse ikke med i godkendelsesindikatoren. Hvis der er HR-koder registreret sammen med Visma Løn koder, vil alle registreringer tælle med.


Splittet fravær tæller med i antallet af registreringer og ikke med i antallet af registrerede dage (samme regel som i påmindelser). F.eks. hvis en bruger har registreret ferie fra mandag til fredag, er dette én registrering, selvom det handler om 5 dage.

 

Få besked om nye registreringer

Har du påmindelsesmodulet, kan du også få besked, når der er nye fraværs- og lønregistreringer, som mangler godkendelse. Beskederne er et godt supplement til den nye funktion og kan sættes op via påmindelses-menuen i Visma HR. Vejledningen findes her.

 

Har du ikke påmindelsesmodulet, og kunne du tænke dig at høre mere, kan du kontakte Customer Care på tlf. +45 88 97 97 00