Mine produkter
Hjælp

Release: April 2019

af CamillaJeppesen (Opdateret ‎12-02-2021 23:40 af Thor Lundehoj VISMA )

Velkommen til april releasen 2019. I denne måneds release har vi blandt andet udviklet en lønart til udbetaling af overarbejde 50% og nye lønarter til afspadsering med resultattabel. Det fulde release dokument kan hentes i PDF.

 

Highligts fra releasen:

  • Lønart til overarbejde 50%
  • Lønarter til afspadsering med resultattabel
  • Pensionslønart til PFA til expats

 

Lønart til overarbejde 50%

Stadigt flere af vores kunder har mange tillæg til deres timelønninger. Vi har derfor oprettet en ny Lønart 41327, der hedder ‘Overarbejde 50 %’, som kan indtastes under variable lønoplysninger. Lønarten udbetaler det indtastede antal og ganger den samlede timeløn med 50 %. Lønarten kan findes under variable lønoplysninger.

 

Lønarter til afspadsering med resultattabel

Det er nu muligt at hensætte og udbetale afspadsering  til en bestemt sats.

Lønart 41405 Hensat afspadsering/træk kan indtastes under variable lønoplysninger. Lønarten vil hensætte det indtastede antal til den værdi, som er opsat på resultattabel 41405 ‘Afspadsering’ hensat/træk på de respektive løngrupper. Samtidig vil lønarten trække medarbejderen i løn med det indtastede antal gange med satsen på resultattabellen. Lønarten udskrives som lønart 1404.

 

Lønart 41427 ‘Afspadsering’ afholdt kan indtastes under variable lønoplysninger. Lønarten vil udbetale det indtastede antal til den værdi som er opsat på resultattabel 41427 på de respektive løngrupper. Lønarten udskrives som lønart 1427

 

Lønarterne vil kunne ses på Afstemningsliste lønperiode på Ltype 1405 Afspadsering hensat beløbet og Ltype 1400 ‘Afspadsering bevægelse/saldo’. Lønarterne er tilgængelig for alle og kan findes under variable lønoplysninger.

 

Pensionslønart til PFA til expats

Har du expats, der skal tilmeldes gruppeliv? Så kan dette fremadrettet gøres i Visma Løn. Dette enten gøres under faste lønoplysninger, hvor lønart 33022 Værdi af Gruppeliv med beløb i input indtastes, eller under variable lønoplysninger hvor lønart 33023 Værdi af Gruppeliv reg. med beløb i input kan indtastes.

 

Lønarterne giver mulighed for at angive afregningstyper som indeholder pensionsoplysninger, så der er mulighed for at angive specielle oplysninger som pensionsselskabet har brug for. Husk at opsætte kontering på lønarterne.