Hej, Tjek Ferieloven §42: Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 5 uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Bemærk passus "i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse." Det vil sige, at du ikke behøver at afregne feriepenge ifm. skiftet til elev, men at medarbejderen allerede har optjent feriedage/penge, som kan videreføres i det nye ansættelsesforhold. Og dermed fungerer det 'som normalt' - ligesom f.eks. i elevens hele 2. eller 3. ansættelsesår... særbestemmelserne er jo kun lavet for at sikre, at den helt nyansatte elev, som ikke forudgående har været på arbejdsmarkedet, har mulighed for at afholde ferie. mvh Pia
... View more