Mine produkter
Hjælp

Arbejdstidsbekræftelse: Del materiale med medarbejderne

af CharlotteS (Opdateret ‎27-06-2024 12:40 af CharlotteS VISMA )

Opdateret den 25. juni 2024 med UK-versioner af al materiale til medarbejdere.

Inden den 1. juli 2024 bliver det muligt for jeres medarbejdere at bekræfte deres arbejdstid og tilføje afvigelser fra deres normtid i My Visma og Visma HR, hvis I benytter Self Service. Det gør de via menupunktet “Arbejdstid”, der bliver tilgængelig både via browser i My Visma og Visma HR og i My Visma app. 

Del vejledning, flyer og demo-video med dine kollegaer

Klæd dine kollegaer på til at arbejdstidsbekræfte i systemerne med følgende materiale:

 

Du kan finde UK-versioner af alle filerne herunder:

*Vejledningen er kun udarbejdet til brug i browser - fremgangsmåden er den samme i appen.

I skal forberede jer

Før din virksomhed kan tage løsningen i brug, kræver det, at I forbereder jer. I skal tilpasse systemet, så løsningen matcher jeres regler. Derudover anbefaler vi, at I udarbejder en arbejdspolitik om tidsregistrering. Begge dele kan I forberede allerede nu! 

 

Systemopsætning:
- Opsæt arbejdsplaner for medarbejderne
- Definér hvile/-arbejdstid via fraværskoder og variable løndele. 
- Markér de medarbejdere, som er selvtilrettelæggere, er undtaget af 48-timersreglen eller er undtaget for arbejdsplanen. 
Følg vejledningen her >


Arbejdspolitik om tidsregistrering:
En arbejdspolitik kan indeholde specifikationer om hvordan, hvornår og hvor ofte jeres medarbejdere skal registrere deres arbejdstid - og ikke mindst hvad sanktionerne er, hvis medarbejderne ikke overholder retningslinjerne. Vi har udarbejdet en tjekliste, som din virksomhed kan tage udgangspunkt i. 

 

Webinar med live demonstration den 2. juli

Tilmeld dig webinaret den 2. juli, og få en live demonstration af de nye funktioner til at registrere arbejdstid i My Visma og Visma HR. Vi viser dig, hvordan du tilpasser systemet, så din virksomhed kan tage funktionen "Arbejdstid" i brug, og hvordan medarbejdere registrerer i systemerne. 

 

OBS: Webinaret henvender sig ikke til medarbejdere.

 

Tilmeld webinar >

11 Kommentarer
Christina Sørensen2
CONTRIBUTOR *
af Christina Sørensen2

Hver gang jeg prøver at hente Flyer eller vejledningerne, så får jeg denne besked:

Uventet applikationsfejl! Kunne ikke udføre 'insertBefore' på 'Node': Den node, som den nye node skal indsættes for, er ikke underordnet denne node.

 

Oplever andre det samme ?

CharlotteS
VISMA
af CharlotteS

Hej @Christina Sørensen2 

Vi ikke hørt fra andre med samme problemstilling. Jeg har vedhæftet materialet under artiklen til dig 😊

Med venlig hilsen
Charlotte

Michael R
CONTRIBUTOR *
af Michael R

Vi har en del engelsk talende medarbejdere. Hvornår vil materialet være tilgængeligt på engelsk?

 

Venlig hilsen

 

Michael

CharlotteS
VISMA
af CharlotteS

Hej @Michael R 

Vi arbejder på at gøre materialet tilgængeligt på engelsk også. Vi forventer at have det klar i midten af denne uge. 

Med venlig hilsen
Charlotte

Natasja1
CONTRIBUTOR **
af Natasja1

Hej

 

Jeg havde forstået, det således at vi i dag, kunne begynde at se selve registeringen og evt begynde at bruge den.

 

Der er nu kun 4 arbejdsdage tilbage at teste i, kan ikke være den eneste der gået fra lidt killeren i maven, til virkelig meget ondt i maven

CharlotteS
VISMA
af CharlotteS

Hej @Natasja1 

Det er helt forståeligt, at du gerne vil have adgang til løsningen hurtigst muligt. Og jeg lover dig, at vi arbejder på højtryk for at levere den så hurtigt som overhovedet muligt!

Vi lancerer løsningen i denne uge. Læs evt. nyheden her, hvor vi giver en status. Vi forventer at have et mere konkret tidspunkt  for lancering senest i morgen. 

Med venlig hilsen
Charlotte

Dina Keld
CONTRIBUTOR *
af Dina Keld

Vi kører ikke med flex og overarbejde for funktionærerne, så vi har egentlig kun brug for, at de kan trykke + og - på de daglige registreringer i appen. Bliver dette muligt?

 

af Anja Bogaerdt

Hej Dina

 

Ja det bliver muligt at registrere +/- tid som afvigelser til den normale normtid. Det kan sættes op på de stillingskategorier som skal bruge denne mulighed, sådan at man kan differentiere imellem forskellige medarbejdergrupper.

 

Mvh.

Anja  Bogaerdt

Natasja1
CONTRIBUTOR **
af Natasja1

Hvordan sætter jeg det op, hvis de skal have mulighed for at afvige fra normaltiden - det troede jeg man kunne helt automatisk

Dina Keld
CONTRIBUTOR *
af Dina Keld

Hej igen

 

Jeg vil også gerne have en instruktion i, hvordan vi sætter dette op på de relevante stillingskategorier, så vi kan nå at gøre dette inden 1/7.

 

Mvh

af Anja Bogaerdt

Hej Dina

 

Du kan først sætte det op efter releasen i denne uge. Der er releases onsdag, torsdag og fredag aften jf. driftsinformation fra i dag

 

I denne vejledning kan du se hvordan nye lønarter oprettes på en stillingskategori - det er afsnit 8 og 9, men som sagt kan du først gøre det efter løsningen er releaset.

 

https://community.visma.com/t5/Vejledninger-i-Visma-HR/Opsaetning-af-ny-lonart/ta-p/481566

 

Mvh.

Anja Bogaerdt

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.