Mine produkter
Hjælp

Tag med på et tilbageblik på året, der gik

af Nicholas Tullin (Opdateret ‎18-12-2023 10:32 af Nicholas Tullin VISMA )

2023 i tal

Årets sidste dag nærmer sig med hastige skridt, og vi har grebet muligheden for at kigge tilbage på alle de spændende ting, 2023 har budt på indtil nu. Hovedfokus har selvfølgelig været at lave løn, og mere end 2,7 millioner lønsedler er røget gennem Visma Løn i 2023, og der er blevet holdt 100 webinarer og kurser, som gerne skulle hjælpe med at gøre jeres arbejdsdag endnu nemmere. Vi har gjort året op i tal herunder:

 

2023 (3).png

 

Årets optimeringer og værktøjer
Det er ikke kun brugeroplevelsen, der har fået et løft. Gennem året har vi lavet en lang række optimeringer og forbedringer i systemet. Har du fået taget alle de nye muligheder i brug? Se de mindre forbedringer i oversigten herunder, og læs om de større optimeringer og implementeringer længere nede:

2023.png

 

Amazon Web Services – ny platform til en sikker fremtid for Visma Løn
Vi har en ambition om at levere stærke, fremtidssikre løsninger, og derfor skiftede vi pr. 6. april 2023 underdatabehandler for Visma Løn. For at skabe de bedste betingelser for smidig, sikker og skalerbar udvikling fremover, valgte vi at skifte cloudplatform til Amazon Web Services. Vi vil gerne takke for jeres forståelse og samarbejde i de nødvendige lukkeperioder.


Kompensation for ekstra arbejdsdag på store bededag
Fra det nye år vil store bededag være en almindelig (ekstra) arbejdsdag, og derfor skal medarbejderne kompenseres via et løntillæg. Ændringen er selvfølgelig implementeret i Visma Løn. Læs, hvad det betyder for dig >

 

Nyt TIN-felt til indberetning
Har du medarbejdere, der aflønnes i Danmark, men bor i udlandet? Så er det fra 1. januar 2024 lovpligtigt at indberette TIN (Tax Identification Number) til eIndkomst. Visma Løn får derfor et nyt TIN-felt, som gør indberetningen lettere. Læs mere om TIN >

 

Det er blevet endnu nemmere at få hjælp og finde vejledninger
I 2023 har vi lanceret det nye Hjælpecenter, der gør det nemmere for dig at få hjælp. Hjælpecenteret indeholder alle de vejledninger, du tidligere har kunnet finde på Community – nu er de bare nemmere at søge frem og få overblik over. Har du besøgt det nye Hjælpecenter allerede? Så vil vi altid gerne have feedback, så vi kan forbedre funktionen endnu mere. Besøg Hjælpecenteret her >

 

Nyt i My Visma appen
Husk også, at du som bruger af Visma Løn har automatisk adgang til My Visma. I 2023 har appen fået nye funktioner, der gør hverdagen lettere for både leder og medarbejdere. Her kan du se en oversigt over de nye funktionaliteter i My Visma appen:

2023 (2).png
Nu er du opdateret på de vigtigste nyheder, tiltag og forbedringer i 2023, men det stopper selvfølgelig ikke her. Vi arbejder løbende på at udvikle vores løsninger, så du får en endnu bedre oplevelse. Husk, at du hver måned kan følge med i vores Release-informationer – eller få dem gennemgået af en erfaren konsulent på vores release webinar.

 

Tak for 2023!
Vi ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.