Mine produkter
Hjælp

Gør din organisation klar til My Visma - kom gratis i gang i dag (opdateret)

af Thor Lundehoj (Opdateret ‎13-07-2020 16:10 af Thor Lundehoj VISMA )

Uanset hvilken lønløsning I har, byder My Visma på en række fordele. Og om kort tid træder samtidighedsferie i kraft, og en række spørgsmål om bl.a. ferie-saldi vil sandsynligvis melde sig fra din kolleger.

 

Men frygt ikke! Med My Visma kan hverdagen blive nemmere for både dig og dine kolleger når:

  • My Visma app’en udstiller de vigtigste saldi for medarbejderne, så de altid selv kan se fx ferie tilgode, timebank og opsparet fleks.
  • Det bliver muligt at give ledere adgang til relevant data, udtræk af rapporter over fx fravær i afdelingen og overblik over ferieregistreringer (se rollebeskrivelser).
  • Dit tidsforbrug reduceres, fordi du skal bruge mindre tid på at finde svar, som ledere og medarbejdere nu selv har adgang til.

 

Vil I være klar til den nye ferielov?
Det kan I blive, hvis vi hjælper jer i gang med My Visma. Så får I nemlig optimalt udbytte fra den dag, hvor den nye ferielov træder i kraft.

 

Vil du være klar til 1. september, skal vi bruge din hjælp og viden, så vi kan oprette dine kolleger korrekt i systemet! I stedet slipper du for selv at skulle oprette og aktivere hver enkelt medarbejder hen ad vejen.

 

Hvordan bliver du klar?

Vi har brug for oplysninger om bl.a. jeres medarbejderes e-mail, telefonnummer og roller. Til det har vi lavet et skema unikt for din virksomhed. Her finder du navne på alle jeres medarbejdere. Mail og telefonnummer bruges til at oprette hver enkelt ansat og for at få det optimale udbytte af app’ens funktionaliteter. Efter oprettelse modtager medarbejderen en mail med personlige login-oplysninger.

 

Returnerer I skemaet senest fredag den 14. august, sørger vi for at medarbejderne har adgang til app’en, når den nye ferielov træder i kraft den 1. september.

 

Sådan gør du:

  1. Opret en sag og bestil din virksomheds skema her (Vælg i type 'Øvrige spørgsmål' og skriv 'My Visma skema' i besked-feltet)
  2. Visma fremsender skemaet og vejledning til udfyldelse
  3. Du returnerer skemaet til Visma via den sag, du har oprettet, og vi opretter jeres medarbejdere med korrekte roller. 

OBS: Vi oplever, at mange ønsker at gøre det muligt for deres medarbejdere at betjene sig selv ved at lave registreringer, såsom ferie og arbejde, direkte fra app’en. Denne funktion hedder Self Service og er forudfyldt i skemaet. Ønsker I ikke, at jeres medarbejdere skal have denne mulighed, så sletter I bare kolonne Læse/Redigere i skemaet. Læs mere om Self Service her.

 

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af skemaet, er du velkommen til at skrive til os her.