Lønopgaven holder ikke ferie, selvom det snart er ferietid. Har du allerede planlagt en kollega eller vikar til at tage over på opgaven, får du i artiklen et par gode fifs til overleveringen. Står du uden hjælp og vil undgå at tage arbejdet med på ferie, kan du bestille hjælpen hos os!
Få en sommerferievikar, og hold fri med god samvittighed
Mangler du én, der kan tage sig af lønopgaven, mens du er på sommerferie? Så har du mulighed for at bestille en lønkonsulent hos os, der har styr på netop jeres systemopsætning, og som kan tage over i en ønsket periode. Vi tilbyder alt fra blot at trykke på knappen til at samle løninput og køre hele lønnen for dig.
Kontakt os med dine ønsker og evt. spørgsmål via mail på book.konsulent@visma.com eller via hotline på 88 97 97 00. Har du brug for hjælp til lønopgaven på andre tidspunkter af året, står vi også til rådighed.
Har du selv sørget for vikar? Få to fifs til overleveringen
Har du allerede planlagt, at en kollega eller en vikar kan tage over på opgaven, får du her et par gode fifs til overleveringen:
1. Giv brugeradgang til sommerferievikar
Visma Løn Finans
For at din vikar kan lave lønnen, skal vedkommende først have adgang til Visma Løn Finans og loginmodulet. Det er kun brugeradministratoren i jeres virksomhed, der kan oprette nye brugere. Sådan opretter du en ny bruger i Visma Løn Finans >
Visma HR
For at få adgang til Visma HR skal en ny bruger først oprettes i loginmodulet, og herefter skal brugeren tildeles de rettigheder, der er brug for direkte i Visma HR.
Sådan opretter du en ny bruger i Visma HR >
2. Husk at minde vikaren om at godkende både løn og afregning
Det er vigtigt, at den person, der overtager lønopgaven i din ferie, husker, at når al løn er registreret, så er der yderligere to steps, før lønnen kommer til udbetaling hos medarbejderne:
For det første skal selve lønnen godkendes. Gå ind under menupunktet ’Lønadministration’ og herunder ’Tilbagefør/godkend’. Vælg derefter, om alle skal godkendes, eller om alle skal afvises.
For det andet skal afregningen godkendes. Hvis det ikke sker, bliver nettolønnen ikke overført til medarbejderne. Gå ind under menupunktet ’Lønadministration’ og herunder ’Overførsel’. Her finder du punktet ’Godkend afregning’. Datostempel for godkend afregning kommer først på fire dage før disp. dato.
Se vejledningen ’Lønkørsel i Visma Løn Finans’ >
Vi ønsker dig en god sommerferie-lønkørsel!
... View more