for automatisk at få relevante produkter
for automatisk at få relevante produkter
Den 8. marts tog vi, i forbindelse med fredagens release, næste skridt i overgangen til en ny gennemsnitsberegning af feriepenge, der er blevet en branchestandard. Det betyder, at du nu kan få ryddet op i medarbejdernes ferieregnskab, og at det bliver mere enkelt at beregne værdien af en feriedag fremover.
På webinaret ‘Introduktion til ny beregning af feriepenge’ uddybede vi, hvad den nye beregning kommer til at betyde for dig som bruger af Visma Løn Finans og for jeres medarbejdere:
Hent præsentation fra webinar >
I denne artikel kan du læse om følgende:
Det vigtigste er, at beregningen er blevet forenklet, så det er nemmere for dig at gennemskue værdien af restferiedage og feriepenge. Gennemsnitsberegningen gælder alle aktive medarbejdere, der har ferie med løn - ikke timelønnede medarbejdere, fratrådte medarbejdere eller medarbejdere med Feriekort.
Værdien af den nye beregning kan du se i rapporten ‘Ny ferielov Ferieregnskab’ under kolonnen ‘Restferiepenge’. Er du nysgerrig på forskellen på den tidligere gennemsnitsberegning og den nye, kan du sammenligne rapporten for din februar-løn med samme rapport for din marts-løn*.
*Vær opmærksom på, at værdien for medarbejdere med Feriekort ikke vil fremgå korrekt i rapporten endnu - det vil den først efter releasen den 15. marts.
Med ændringerne kommer også nye muligheder. Nu kan du for eksempel rydde op i ferieregnskabet med nye lønarter, der korrigerer forskudsferie på indeværende og tidligere ferieår. Se hvordan i vejledningen ‘Korrektion af ferie’ >
I Visma Løn er eventuelle gamle restsaldi fra ferieåret 2020 og 2021 blevet nulstillet. Det gælder både feriedage, feriepenge, forskudsferie, ferietillæg, ekstra ferietillæg og ferie fra tidligere arbejdsgiver. Disse saldi har i mange tilfælde ligget på fratrådte medarbejdere og det har været efterspurgt at få de gamle saldi fjernet.
Skulle du undtagelsesvis have medarbejdere, der f.eks. har været feriehindret/sygemeldt i en meget lang periode over flere år, skal du selv oprette medarbejderens feriesaldo fra 2020 og 2021.
Sådan gør du:
Hensætter du feriepenge i din bogføring ud fra de faktiske feriepenge (lønart 4703 før 8. marts 2024), er det vigtigt, at du får sat hensættelsen af feriepengeforpligtelse op efter de nye lønarter, inden du kører din marts-løn. Se hvordan i vejledningen ’Bogføring - ferie’ >
Det er også vigtigt, at du får udlignet den tidligere bogførte sum af hensættelsen manuelt i jeres finanssystem, da feriepengeforpligtelsen, der bogføres i marts-lønnen, vil være den fulde feriepengeforpligtelse, der bliver bogført. Husk derfor at informere din økonomiafdeling herom, evt. ved hjælp af dette informationsbrev, udarbejdet til at hjælpe dig med at videregive informationen til din økonomiafdeling.
Det er ikke muligt at udbetale feriepenge fra Feriekort med lønart 4790 i perioden fra 8.-15. marts. Hvis I er nødt til at gøre det, anbefaler vi denne workaround:
Vi anbefaler, at du så vidt muligt ikke kører efterreguleringer på medarbejdere med Feriekort inden den næste lønkørsel.
Hvis du allerede har efterreguleret medarbejdere med Feriekort eller er nødt til at gøre det inden næste lønkørsel, kan det være nødvendigt at opdatere den overførte Feriekort-saldo manuelt.
I næste release, på fredag den 15. marts, overføres medarbejdernes Feriekort-saldi. Se den overførte Feriekort-saldi under ‘Variable lønoplysninger’ på lønarten “40093 - System: Flyt af feriekortsaldo” på den enkelte medarbejder med deres tilgodehavende bruttoferiepenge (Feriekort-saldo).
Der ligger en lønart pr. ferieår, hvor medarbejderen har tilgodehavende bruttoferiepenge. Ved at klikke på linjen er det muligt at korrigere i den saldo, der står i feltet 'Restferiepenge'
Du skal være en tilmeldt bruger for at kunne skrive en kommentar her. Hvis du allerede er tilmeldt, skal du logge på. Hvis du ikke er tilmeldt, så skal du tilmelde dig og logge på.
Copyright © 2019 Visma.com. All rights reserved.