Mine produkter
Hjælp

Store bededagstillæg: Første udbetaling af to sker med maj-lønnen

af CharlotteS (Opdateret ‎16-04-2024 10:14 af CharlotteS VISMA )

Afskaffelsen af store bededag trådte officielt i kraft 1. januar. Fra årsskiftet har det dermed været lovpligtigt for danske virksomheder at kompensere medarbejdere, der har fast månedsløn, via et løntillæg for den afskaffede helligdag. 

Løntillægget svarer til værdien af en almindelig arbejdsdag og er fastsat til 0,45 % medarbejderens årsløn. Læs evt. mere om beregningsgrundlaget i vejledningen >

 

To årlige eller løbende udbetaling

Ligesom med ferietillægget er det muligt at vælge imellem to modeller for udbetaling af store bededagstillægget: 

  1. Udbetaling to gange årligt med maj- og august-lønnen
  2. Løbende udbetaling med den faste løn hver måned.

Dét skal du gøre i Visma Løn Finans

Har du allerede sørget for at opsætte store bededagstillægget i lønsystemet og tilpasset opsætningen til jeres behov, skal du som lønansvarlig ikke gøre noget. Udbetalingen af store bededagstillægget vil ske automatisk - enten løbende eller to gange årligt. 

Første udbetaling sker i maj ved de to årlige udbetalinger

Har I som virksomhed valgt at udbetale store bededagstillægget to gange årligt, vil den allerførste udbetaling dermed ske med maj-lønnen.
Vi anbefaler at gøre jeres medarbejdere opmærksomme på udbetalingen af store bededagstillægget - særligt hvis medarbejderne også modtager ferietillægget i samme måned, da lønudbetalingen vil være højere end sædvanligt, og tillæggene vil fremgå som nye linjer i beregningen på lønsedlen. 

Bliv klogere på store bededagstillægget

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.