annuller
Viser resultater for 
Søg i stedet efter 
Mente du: 

Ny Databehandleraftale er på vej

(updated by Brina Vinge COMMUNITY MANAGER ‎16-03-2018 14:39 )
Brina Vinge

I løbet af marts modtager I to opdaterede tillæg til jeres aftale med Visma Enterprise. Det skyldes de nye rammer i Databeskyttelsesforordningen og den nye mulighed for at validere persondata i CPR.

 

Ændringerne vedrører bilag 9 (Vilkår for Visma Enterprises produkter og Services) og bilag 11 (Databehandleraftalen).

 

Hvorfor opdaterer vi bilagene?

Bilag 9 (Vilkår for Visma Enterprises produkter og Services) opdateres som følge af, at det fra 1. maj 2018 bliver muligt via Visma Løn (tidligere MultiLøn Erhverv) og Visma HR (tidligere Orkidé) at hente og validere personoplysninger i CPR. Fra CPR’s side stilles visse betingelser for brugen af denne service, herunder krav, du som kunde skal være opmærksom på. De opdaterede vilkår erstatter det tidligere bilag 9.

 

Bilag 11 (Databehandleraftalen) er blevet opdateret med afsæt i de skærpede krav i den nye Databeskyttelsesforordning. Den nye Databehandleraftale lever både op til den nye EU-forordning og de tilhørende danske regler. Og så afspejler den selvfølgelig også den databehandling, som Visma Enterprise foretager for jer i henhold til Aftalen. Den nye Databehandleraftale erstatter den pt. gældende.

 

I skal godkende de nye bilag

I vil i løbet af marts modtage en mail med et link, der gør det muligt at underskrive/godkende de nye bilag elektronisk. I nogle tilfælde har vi ikke navn eller e-mailadresse på den underskriftsberettigede i jeres virksomhed. Hvis det er tilfældet i jeres virksomhed, sender vi materialet til den eller de brugere, vi har registreret som administratorer i systemet. Derfor kan der godt være flere i jeres virksomhed, som modtager en mail, hvorfor I bedes koordinerer, hvem der kan/skal underskrive dokumenterne, eller om de skal sendes til en anden person i organisationen. I mailen kan du finde en vejledning, hvis dette skulle være tilfældet.

 

De nye aftaletillæg skal være godkendt senest den 1. maj 2018.