Mine produkter
Hjælp

Du kan nu efterregulere nyoprettet ferie i Visma Løn

af Jesper Thomsen (Opdateret ‎12-02-2021 21:52 af Thor Lundehoj VISMA )

Muligheden for efterregulere ferie i Visma Løn stemmer overens med Skats anvisninger om korrekt indberetning af ferie.

 

Årsagen til denne tilføjelse er, at vi vil tilsikre, at ferien placeres i den korrekte måned, så vi følger Skat’s anvisninger om korrekt indberettet ferie. 

 

Vi vil derfor også gøre opmærksom på, at alt efterregulering dokumenteres på lønsedlen. Det vil også betyde, at lønsedlerne kan virke en anelse mere omfattende end tidligere.

 

I de tilfælde, hvor ferien er registret i en tidligere måned, og der ikke er andet, som skal efterreguleres på medarbejderen, vil ferien ikke blive efterreguleret automatisk.

Hvis der derimod er andre efterreguleringer på medarbejderen, vil både disse og ferien blive efterreguleret.

 

Er der kun ferie til efterregulering på medarbejderen, er det nødvendigt at ”prikke” til medarbejderen, for at ferien kommer med i en efterregulering. Dette gøres ved at ændre f.eks. timerne på ansættelsesforholdet, gemme og rette tilbage igen. Det er meget vigtigt, at du gør dette, hvis en medarbejder fratræder og afholder ferie i gammel måned. Dette skal gøres for at tilsikre, at feriepengene bliver korrigeret fremfor, at medarbejderen bliver trukket for egenbetalt ferie.

 

Hvis du ikke ønsker, at noget ferie automatisk medtages i en efterregulering, skal du behandle fraværet som det sidste i lønprocessen:  

 

  1. Behandel alt lønmatriale bortset fra fravær
  2. Herefter køres en efterregulering
  3. Tjek efterregulering om den er korrekt for derefter at godkende
  4. Hvis du har fravær så indlæses/tastes dette nu
  5. Kør en ny efterregulering, tjek om den er korrekt for derefter at godkende
  6. Herefter kan du køre lønnen, hvor fraværet vil blive medtaget men ikke efterreguleret 

 

Hvis det ikke er muligt at håndtere fraværet til sidst, kan du slette fraværet ved at indlæse en decentral MLE-55-FRAV fil med en slet markering på fraværet. Se vores ”Guide til Decentral registrering”.

Derefter kan du køre en efterregulering uden fravær for så at indlæse fraværet igen til sidst. 

 

Er du kommet til at godkende en efterregulering, der alligevel ikke skulle have været kørt, kan vi, som altid, tilbyde at hjælpe med at slette denne.

 

4 Kommentarer
Klaus Ladekarl
CHAMPION **
af Klaus Ladekarl

Vil det ikke være muligt at lave det således der ikke hejses efterreguleringsflag. I finansbranchen med forudlønnede medarbejdere medfører denne ændring der bliver hejst utroligt mange efterreguleringsflag, men der er kun behov for at gennemføre efterreguleringen i meget få tilfælde. Jeg vil foretrække det laves således, at vi selv hejser efterreguleringsflaget i de ganske få tilfælde vi rent faktisk har brug for at gennemføre en efterregulering i disse tilfælde.

 

Med venlig hilsen

Klaus Ladekarl

Helle Valso
VISMA
af Helle Valso

Vi har sidste mandag 11.11.2019 ændret, så der kun bliver efterreguleret på ferie, såfremt at der ligger andet på den medarbejder som skal efterreguleres. Er der opretter ferie tilbage i tiden og medarbejderen ikke har noget til efterregulering, vil ferie fra tidligere perioder komme med i næste lønkørsel uden efterregulering.

Klaus Ladekarl
CHAMPION **
af Klaus Ladekarl

Tak for tilbagemeldingen.

Kan blot konstatere, at såfremt i har lavet denne ændring har den ikke virket allerede fra den 11.11.2019 da jeg har fået hejst efterreguleringsflag så sent som torsdag den 14.11.2019 med baggrund i registreret ferie tilbage i tid. Jeg vil dog sige det er yderst positivt i har fundet ud af den pågældende ændring krævede en delvis tilbagerulning.

 

Med venlig hilsen

Klaus Ladekarl

Helle Valso
VISMA
af Helle Valso

Jeg vil anbefale dig lige at tage fat i Hotline, hvis du  har fået en efterregulering kun på registreret ferie, for det bør du ikke få. Ring på 88 97 97 00.

På forhånd tak.