Mine produkter
Hjælp

Lønregulering 1. juli 2022 - Visma Løn Finans

af Anja Bogaerdt (Opdateret ‎17-06-2022 11:29 af Anja Bogaerdt VISMA )
Ved overenskomstaftalen mellem FA og Finansforbundet, der trådte i kraft 1. april 2020, blev det aftalt at det tidligere anciennitetsbaserede ramme & trin system udfases. Der er dog en del virksomheder i Finanssektoren der er fortsat med de generelle løntrin reguleringer, og som har fravalgt at bruge lønpulje-modellen.
FA vil i en overgangsperiode udarbejde skygge-løntabeller med de regulerede årslønninger.
 
Vidste du at...
  • Den overenskomstaftalte lønstigning på 2% pr. 1. juli 2022 kan fordeles med 1% generel lønstigning og 1% lokal lønpulje, der forhandles og fordeles.
  • Virksomheden kan i stedet for lokal lønpulje vælge en generel lønregulering på 2% til alle overenskomstansatte.
  • FA har udsendt skygge-løntabeller med hhv. 1% og 2% regulering. Tabellerne er vedlagt her.
 
Hvad betyder det for dig?
  • Visma har opdateret løntrin tabellerne BANK og EDB pr. 1. juli 2022 med den generelle lønstigning på 2%. De kan bruges af virksomheder, som ikke har udmøntet den lokale lønpulje i 2021 og heller ikke gør det i 2022, men vælger en generel lønregulering.
  • Hvis jeres virksomhed vælger at lønregulere med 1% og dertil fordele den lokale lønpulje med 1% er det nødvendigt at indplacere medarbejderne på individuel års- eller månedsløn. 
  • Medarbejdere med individuel års- eller månedsløn, som f.eks. joblønnede eller kontraktansatte skal reguleres manuelt eller kan indlæses som decentrale filer.

OBS: Denne information gælder for virksomheder, der følger standardoverenskomsten mellem FA/Finansforbundet.

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.