Ferietillæg: Det er snart tid til udbetaling

af Isabella (Opdateret ‎23-03-2021 14:50 af Isabella VISMA )

 

Medarbejdere, som holder ferie med løn, har også under den nye ferielov krav på at få udbetalt 1% af den ferieberettigede løn i ferieåret. Vælger virksomheder ikke at udbetale ferietillægget sammen med den tilhørende løn, skal virksomheder som noget nyt nu udbetale ferietillægget to gange årligt i stedet for den hidtil årlige udbetaling.

 

To årlige udbetalinger af ferietillæg

I stedet for den årlige udbetaling, som kom med maj-lønnen, skal vi nu vænne os til to årlige udbetalinger. 

  • Første udbetaling skal komme med lønnen for maj måned, som dækker over ferietillæg fra perioden 1. september til 31. maj.

  • Anden udbetaling skal komme med lønnen for august måned, som dækker over ferietillæg fra perioden fra 1. juni til 31. august.

 

Hvorfor er den ene udbetaling større end den anden?
Den første udbetaling er størst af den årsag, at den lægger op til sommerferieperioden, hvor størstedelen af alle danskere bruger flest af deres feriedage.

Hvad med ferietillægget fra det forkortet optjeningsår?
Inden vi gik ind i den nye ferielov 1. september 2020, havde vi et forkortet optjeningsår fra 1. januar 2020 til 31. august 2020. Ferietillæg, der er optjent i denne periode, er en del af de indefrosne feriemidler. 

 

Hvad skal du gøre i Visma Løn?

I forhold til det 1 % lovpligtige ferietillæg både for udbetalingen med maj- og august-lønnen, skal du ikke gøre noget i Visma Løn. Det kører automatisk, så jeres medarbejdere får det korrekte ferietillæg til begge udbetalinger.


Informer dine kolleger 

Noget, vi anbefaler, du gør, er at informere dine kolleger om, at de nu får deres ferietillæg udbetalt over to gange i løbet af året. På den måde kan du på forhånd imødekomme spørgsmål fra kolleger, som kan tænkes at komme, når de ser, at deres ferietillæg med maj-lønnen, er mindre, end de er vant til. Denne artikel kan give dine kolleger en afklaring omkring udbetaling af ferietillæg →

 

Hvad med udbetaling af ekstra ferietillæg?

Udbetaler din virksomhed ferietillæg udover 1 %? Så er der en stor sandsynlighed for, at du aktivt skal gøre noget i Visma Løn, så det ekstra ferietillæg bliver udbetalt. Hører du under denne gruppe, der aktivt skal gøre noget i Visma Løn, for at det ekstra ferietillæg bliver udbetalt, hører du fra os på mail i midt april.

 

Tilmeld dig et gratis webinar om udbetaling af ferietillæg i Visma Løn →

5 Kommentarer