Mine produkter
Hjælp

Lønsedlen er blevet forenklet

af CharlotteS

Er lønsedlen lidt mere bar, end den plejer at være? Det er fordi, vi fra den 13. oktober 2022 har fjernet de feriesaldi, der har stået dobbelt på lønsedlen. Det drejer sig om feriesaldierne:

  • ferieberettiget løn
  • optjent ferietillæg og
  • eventuelt ekstra ferietillæg.

 

Derfor fjerner vi felterne

De tre ovennævnte feriesaldi har været vist på både lønsedlens midterste del (også kaldet body’en) og nederst i bundfelterne. Den dobbelte visning har skabt mere forvirring end gavn, og derfor bliver lønsedlen gjort mere simpel. Lønsedlen bliver dermed nemmere at læse for både dig og medarbejderne i din virksomhed. 

 

Sådan ser lønsedlen ud nu

De tre ovennævnte feriesaldi fjerner vi fra lønsedlens “body”. Du vil dog fortsat kunne se samme saldi på den nederste del af lønsedlen i bundfelterne. Tildeler du en medarbejder ferie på forskud eller særlige dage/timer, vil de saldi fortsat fremgå i “body’en”. 

 

Linjerne, markeret med gult på billedet herunder, er blevet fjernet fra lønsedlen.

 

Design uden navn (1).png

4 Kommentarer
Benjamin Nielsen
CHAMPION *
af Benjamin Nielsen

Kære Visma,

 

Det er virkelig skønt at denne ændring endelig er foretaget - tak for det 🙂

 

Jeg har dog et issue stadig væk. Når en medarbejder har en fratrædelsesdato, forsvinder ferietillæg fra saldi og det er ikke til at se hvad der manuelt skal udbetales.

 

Jeg har løst det ved at fjerne fratrædelsen på medarbejderen så ferietillægget igen vises, men jeg synes ikke det er optimalt at skulle pille med en fratrædelse som er lagt i systemet.

 

Hvordan forholder I jer til denne problemstilling?

 

Mvh Benjamin

Benjamin Nielsen
CHAMPION *
af Benjamin Nielsen (Opdateret ‎07-11-2022 11:15 af Helle Valso VISMA )

Kære Visma,

 

Jeg vil værdsætte en kommentar fra jer 😉

 

Mvh Benjamin

Helle Valso
VISMA
af Helle Valso

Hej Benjamin

Vi arbejder på en løsning hvor det vil blive automatisk udbetalt ved fratrædelse. Jeg vil også anbefale dig at gøre, som du har gjort, nemlig foretage beregningen inden du fratræder medarbejderen. Altrnativt kan du køre en lønkørsel frem og så tage rapporten Afstemningsliste (lønperiode) i csv formatet og her kan du se den ferieberettigede løn og så kan du regne på den her. God dag.

HR-Lillian
CONTRIBUTOR ***
af HR-Lillian

Hej Helle,

Er der mulighed for, at I kan bruge de udgåede linjer 44200/44300 til at vise "Ferieberettiget løn indeværende periode" istedet for?  Det er ret bøvlet, at man skal fratrække saldo fra måneden før, hvis man vil tjekke beregning af indeværende måneds ferieberettigede løn på en lønseddel.

mvh / Lillian

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.