Mine produkter
Hjælp

Nyt menupunkt i Visma Løn til brugeradministration til Datahub

af Marcell Lindenborg (Opdateret ‎12-09-2024 10:36 af CharlotteS VISMA )

Allerede nu vil du opleve et nyt menupunkt i Visma Løn. Menupunktet hedder “Datahub” og er vejen ind til den nye brugeradministration i servicen Datahub. Menupunktet er synligt for alle - også selvom din virksomhed ikke benytter Datahub.

Først og fremmest: hvad er Datahub?

Med servicen Datahub får din virksomhed muligheden for at integrere data fra Visma Løn og Visma HR til jeres egne systemer. F.eks. til at indlæse data direkte til jeres eget BI-system eller andre analyse- og rapportværktøjer. Det skaber bedre datakvalitet, mindre manuelt arbejde og en mere effektiv arbejdsdag. Bliv endnu klogere på Datahub her >

Benytter I allerede Datahub? Så læs med her!

Nemmere og bedre brugeradministration

Brugeradministration i Datahub er stedet, hvor du administrerer adgange til servicen, f.eks. kan du oprette og slette brugere samt styre brugerrettigheder.

Brugeradministrationen i Datahub er blevet optimeret således, at det er blevet nemmere for dig at administrere brugeradgange og for din organisation at benytte servicen. Tidligere har det været nødvendigt at kontakte os for at administrere brugere af jeres Datahub. Nu kan I selv foretage al brugeradministration. Med optimeringen af brugeradministrationen er det også blevet muligt at graduere brugerrettigheder til Datahub, dvs. at I nu kan vælge hvilke specifikke data, jeres forskellige API-brugere skal have adgang til.

Sådan tilgår du brugeradministration i Datahub

Adgangen til brugeradministrationen af jeres Datahub kræver, at du er administrator i Loginmodulet og som minimum har læseradgang i Visma Løn. Du kan tilgå brugeradministrationen via Visma Løn under menupunktet “Datahub”.

Hent vejledning

Har du brug for hjælp til den nye brugeradministration i Datahub, kan du benytte denne vejledning.


Benytter din virksomhed allerede servicen Datahub, vil den Datahub-ansvarlige i jeres organisation blive kontaktet via mail med ovenstående informationer om ændring af processen for brugeradministrationen.

Vil du vide mere?

Support til Datahub

Sidder du inde med spørgsmål til den nye proces ifm. brugeradministration i Datahub, er du velkommen til at kontakte Datahub-teamet via mail på datahub.enterprise@visma.com.

Køb af Datahub

Er du nysgerrig på at høre mere om Datahub, kan du enten besøge vores webshop eller ringe til vores salgsafdeling på tlf. 8897 9788.

2 Kommentarer
Susanne123
CHAMPION ***
af Susanne123

Vil det sige at vi skal købe adgang til Datahub for selv at kunne administrerer vores brugere, og ellers skal vi fortsætte med at skrive til jer? Det kunne være super fedt at man kunne få adgang til brugeradministration gratis, uden alt det andet, hvis man ikke har brug for det.

af Anja Bogaerdt

Hej Susanne

 

Brugeradministration i Visma Løn er som det plejer via Login-modulet og vores kundecenter.

 

Det nye menupunkt er udelukkende til brug for kunder, der har tilkøbt servicen DataHub.  Det er altså en nemmere måde at håndtere brugere af DataHub, men må ikke forveksles med brugere af Visma Løn.

 

Mvh.

Anja Bogaerdt

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.