Mine produkter
Hjælp

Ses vi til årsmøderne?

af Kursusadministrationen (Opdateret ‎20-11-2023 15:11 af Kursusadministrationen VISMA )

Tilmeldingen til dette års årsmøder er i fuld gang og der er kun få pladser tilbage på de fysiske afholdelser. Det er derfor ved at være sidste chance, hvis du skal nå at sikre din plads.

 

På årsmødet vil du blive opdateret på aktuelle ansættelsesretlige emner med særlig vægt på den nye lov om ansættelsesbeviser. Du vil blive præsenteret for den seneste lovgivning og nye afgørelser på det øvrige ansættelsesretlige område, herunder ferieloven, arbejdstidsdirektivet samt kompensation for store bededag.

 

Efterfølgende vil du blive guidet godt igennem en effektiv og korrekt håndtering af årsskiftet. Du vil blandt andet få gennemgået vigtige datoer, pensionsindbetalinger, afslutningen af ferieafholdelsesår, inkl. håndtering af restferiedage, feriefridage og ekstra feriedage. På de fysiske årsmøder er der desuden afsat tid til gruppearbejde og vidensdeling på tværs, så du har mulighed for - og med det samme - at arbejde videre med de gennemgåede emner.

 

Ved de fysiske årsmøder slutter vi eftermiddagen af med et inspirerende foredrag om mental sundhed samt giver dig opskriften på lykke. Fokus vil være på, hvordan du fanger energien og øger din evne til at skabe din egen sindstilstand. Du får mentale værktøjer til at hjælpe dig med at håndtere dine udfordringer med positiv og bevidst adfærd. Du vil kort sagt blive inspireret til at styre din egen hjerne.

 

Book din plads her

Hvis ovenstående har fanget din interesse, kan du læse mere om programmet og tilmelde dig herunder.

 

Fysisk Online
  • 4. december 2023 - Carlsberg Byen, København (Kun Visma Løn) - få pladser tilbage
  • 5. december 2023 - Online afholdelse (kun Visma Løn)
  • 6. december 2023 - Horisont Hotel & Konference, Aarhus (Kun Visma Løn)
 
Tilmeld dig et fysisk årsmøde Tilmeld dig et online årsmøde

 

 

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til årsmøderne, så er du mere end velkommen til at kontakte os på mail: kursus.enterprise@visma.com.

 

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.