Mine produkter
Hjælp

Nyt ferieår: Dét kommer i Visma HR

af Anonymous (Opdateret ‎05-07-2021 16:44 ( )

 

Pr. 1. september går vi for første gang fra ét ferieår til et andet under den nye ferielov. 

 

 

optjening og afholdelse.JPG

 

 

Med den gamle ferielov var vi vant til, at afslutningen af et ferieår også betød, at en  ferieafholdelsesperiode sluttede - men sådan er det ikke længere. For selvom vi snart går ind i et nyt ferieår, så varer ferieafholdelsesperioden til og med den 31. december. Det betyder også, at vi inden længe skal til at jonglere mellem ferie, der er optjent i ‘indeværende ferieår’ og i ‘tidligere ferieår’. Det er vigtigt at kunne for at sikre, at medarbejdere får afholdt ferie, der er optjent i perioden 1.09.2020 til 31.08.2021 og før, inden udgangen af i år. 

 

Her kommer Visma HR og My Visma til at understøtte jer i at skelne mellem ferie fra de forskellige ferieår.

 

Dét kommer i Visma HR 

Vi er godt i gang med at gøre Visma HR (og My Visma) klar til det nye ferieår, og vi ved, at du som bruger gerne vil være forberedt på det nye, du bliver mødt af. Derfor får du her et overblik over, hvordan Visma HR overordnet kommer til at understøtte det nye ferieår:

 

Se hvilket ferieår, ens ferie er optjent i 

Når man klikker på boblen ‘Ferie’, både i Visma HR og i My Visma appen, bliver det fremadrettet muligt at se, hvor meget af ens ferie, der er fra ‘Indeværende ferieår’, og hvor meget der er fra ‘Tidligere ferieår’ i form af to nye underbobler. 

 

bobler.png

 

  • Pr. 1. september refererer ‘Ferie indeværende år’ til ferie, der optjenes i perioden 01.09.2021 til og med 31.08.2022.
  • Pr. 1. september refererer ‘Ferie tidligere år’ til ferie, der er optjent i perioden 01.09.2020 til og med 31.08.2021

 

Boblerne er synlige for alle i september 2021. Vær opmærksom på, at I ikke selv kan ændre navngivningen af de nye underbobler.

 

I får et uundværligt overblik

De nye bobler gør, at både specialister, medarbejdere og ledere let kan få overblik over, hvad der mangler at blive afholdt af ‘Tidligere ferie’, som skal afholdes eller udbetales, inden afholdelsesperioden slutter, den 31. december. Et overblik, der næsten er uundværligt, når vi nu har fået en længere ferieafholdelsesperiode, der strækker sig over to ferieår, alt imens vi har samtidighedsferie. 


Information til dine kolleger

Da nyt i Visma HR kan føre til spørgsmål fra dine kolleger, ved vi, det kan være rart for dig at have forberedt dem på forhånd. Derfor deler vi også nogle standard mails/breve med eksempler i midt august her på Community. På den måde bliver det nemt for dig at informere dine kolleger, inden de bliver mødt af de nye bobler i Visma HR og i My Visma appen.

 

Hold dig opdateret

 

God fornøjelse! 

 

 

7 Kommentarer
Majbrith Petersen
CONTRIBUTOR ***
af Majbrith Petersen

I det artiklens skærmdump vises de to bobler med hhv. "Ferie tidligere år" og Ferie indeværende år" i timer. Når ændringen lægges i produktion, bliver saldoen så ikke vist i dage i stedet for timer?

af Anja Bogaerdt

Hej Majbrith

 

Saldo boblerne afspejler den opsætning I har i forvejen, så hvis I optjener ferie i dage, vises feriedage.

Nogle firmaer optjener og afholder ferie i timer og her vises i stedet ferie i timer, ligesom i eksemplet.

 

God dag :O)

AnjaCosmus
CONTRIBUTOR **
af AnjaCosmus

Hej

Vil samme mulighed komme for boblen med timebank - eller en anden måde hvorpå man kan se hvor timerne kommer fra? Vi har fortsat et stort ønske om at det gamle saldo-overblik kommer tilbage.

Mie Eggers
VISMA
af Mie Eggers

Hej Anja

Hvis I følger standardoverenskomsten på finans vil timerne fra 6. ferieuge komme til at indgå i Timebank saldoen.

I kan se hvor timerne kommer fra ved at klikke på knappen 'Vis gamle saldi' i øverste højre hjørne på siden Fravær. Herefter klikkes på 'Opdater saldi' i nederste højre hjørne.

Dette gamle saldo-overblik har været tilgængeligt i flere måneder, dog uden detaljer på ferie.

 
 

 

 

Birgitte Petersen
CONTRIBUTOR ***
af Birgitte Petersen

Se venligst mit oplæg vedr. feriesaldi i My Visma fra lønkørslen er godkendt til ultimo måneden. Hvor saldi i My Visma ikke er korrekt.

 

https://community.visma.com/t5/forums/forumtopicprintpage/board-id/DK_EN_My-Visma_Forum/message-id/1...

 

 

Venlig hilsen

Birgitte

Anonymous
Ikke relevant
af Anonymous

Vi har yderligere en boble - der blot hedder "Ferie" - hvilke dage ligger så dér?

 

Mette S
CHAMPION **
af Mette S

Det kunne være MEGA FEDT, at få en boble til feriefritimer tidligere år, og en til nuværende år!

Vi får så mange spørgsmål fra medarbejderene, om hvorfor det er delt op på ferie men ikke på FF-timer/dage og de kan ikke finde ud af hvor mange timer de skal nå at bruge inden den 31-12-2021!!

 

VH Mette

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.